Ejnar Schultz er ny direktør for Seges

Seges, der er Landbrug & Fødevarers videnscenter, får ny direktør, når Ejnar Schultz sætter sig i spidsen. Det gør han efter en rokade i direktionen i Landbrug & Fødevarer.

Ejnar Schultz har siden 2007 siddet i direktionen i Seges og før det i Videncentret for Landbrug, der var navnet før Seges kom på banen. Nu afløser Ejnar Schultz den hidtidige direktør Anne Lawaetz Arhnung, der fremadrettet er administrerende direktør i Landbrug & Fødevarer.

"Seges får en arbejdsom, vellidt og målrettet direktør med et stort netværk, der har et indgående kendskab til landbruget. Samtidig har jeg i min tid som direktør for Seges lært ham at kende som en dygtig, loyal og vedholdende kollega, der i den grad kæmper for landbruget. Jeg glæder mig over, at han har takket ja, og ser frem til vores fortsatte samarbejde", siger Anne Arhnung, administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer.

Det er en garvet direktør, der nu skal stå i spidsen for Seges. Siden Ejnar Schultz blev uddannet som agronom i 1991, har han været beskæftiget i organisationer, der i dag er en del af Landbrug & Fødevarer.

Senest har han været direktør for innovation i Seges.

"Jeg glæder mig virkelig til at fortsætte arbejdet med at skaffe ny viden og udvikle nye løsninger, der kan omsættes ude i landbruget og fødevareerhvervet. Seges har med sin dybe viden og udviklingskraft en afgørende rolle i forhold til fremtidens bæredygtige og samtidig konkurrencedygtige landbrug, og det ser jeg frem til at stå i spidsen for", siger Ejnar Schultz, direktør for Seges.

Ejnar Schultz er dags dato tiltrådt stillingen som direktør i Seges. Udover Ejnar Schultz består
ledelsen i Seges fortsat af direktør for Digital, Ivar Ravn samt CFO Lars Daugaard.

Faktaboks

BLÅ BOG

Ejnar SchultzFødt: 18. sept. 19642018 – Direktør SEGES2016 – 2018 Direktør SEGES innovation2011 – 2016 Direktør, Økonomi & Virksomhedsledelse, SEGES2007 - 2011 Viceadm. direktør, Videncentret for Landbrug (Navn senere ændret til SEGES)2006 - 2007 Afdelingschef, Webinformation, Videncentret for Landbrug2004 - 2006 Afdelingsleder, Kommunikation, Videncentret for Landbrug1999 - 2004 Sektionsleder, LandbrugsInfo, Videncentret for Landbrug1994 - 1999 Sektionsleder, Planteproduktion, Videncentret for Landbrug1991 - 1994 Konsulent, Landboforeningerne, Kbh. (nu en del af Landbrug & Fødevarer)1991 Uddannet Agronom fra det daværende Kgl Veterinære og Landbohøjskole (nu KU)1983 - 1985 Sergent, Forsvaret1983 Naturvidenskabelig studentereksamen, Ribe Kathedralskole

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle