LandboNord har landet et markant mindre overskud end tidligere år - det skyldes vokseværk og digitalisering, beretter direktøren.
I 2017 opnåede LandboNord et overskud før skat på 2,3 millioner kroner.
Det er næste en tredjedel i forhold til året før, hvor overskuddet var på 6,1 mio. kr. Også i forhold til de foregående år, hvor overskud i snit har været 4,5 mio. kr., er det et kragtigt fald.
"Vi synes, det er solidt, når man tager 2017's aktiviteter i betragtninger", siger Uffe Bertelsen, adm. direktør i LandboNord.
"Når man vil noget på den lange bane, så er det klart, at det koster noget i investeringer", siger Uffe Bertelsen.
Han påpeger, at LandboNord har udvidet til Randers i Østjylland i 2017. Det er sket i samarbejde med Dansk Revision i LandboNord Østjylland p/s.
Derudover har LandboNord fortsat investeret i digitalisering - og vil fortsat gøre det.
Det skal gøre LandboNord attraktiv for kunderne - så en større kundebase er med til at sikre dækning af de mange faste omkostninger, virksomheden har.
På den anden front - indtægtssiden - har LandboNord på sjette år fastholdt uændrede salgspriser, siger han.
"Vi har været dygtige til at effektivisere og optimere vores forretning", siger direktøren.
LandboNord udlodder 1,2 millioner kroner af overskuddet til LandboNords medlemmer i form af 1.000 kroner i medlemsrabat pr. aktivt medlem af LandboNord.
I 2018 forventer LandboNord et stigende aktivitetsniveau.