Ekspert i andelsret mener, at Arla kan have svært ved at overholde selskabets egne vedtægter uden nedskrevne retningslinjer om, hvordan mælkeprisen udmøntes. Det kan blive en sag i sig selv, ifølge hans vurdering.
At Arlas ikke har nedskrevne retningslinjer fra bestyrelsen om, hvordan mælkeprisen skal udmøntes, kan have betydning for, om selskabet overholder dets egne vedtægter. Og det kan blive en sag i sig selv.
Det mener advokat Erik Hørlyck, partner i Dahl Advokatfirma, der har skrevet bogen Dansk Andelsret, der anses som førende gennemgang af retstilstanden for andelsselskaber i Danmark.
Det skriver Agriwatch.
"Det er ikke så godt, hvis de ikke overholder vedtægterne. Som udgangspunkt kan andelshaverne ikke kræve noget udleveret, der ikke eksisterer. På den anden side er det også klart, at ledelsen og bestyrelsen skal overholde vedtægterne. Det kan blive en sag i sig selv, hvis man ikke gør det, for det skal man jo. Det er hele meningen med at have vedtægter", siger han til mediet.
Den egentlige sag handler om fem folkevalgte Arla-leverandører og medlemmer af repræsentantskabet, der har forsøgt at få aktindsigt i otte centrale Arla-dokumenter, der handler om tillæggene for specialmælk.
Advokat Erik Hørlyck mener desuden, at sagen vil få samme udfald i landsretten, hvor kendelsen er kæret til, fordi der er begået fejl i anlægningen af sagen, men han mener dog fortsat, at andelshaverne bør have udleveret de dokumenter, hele striden handler om.
Erik Hørlycks forståelse af byrettens kendelse flugter dermed med Søren Friis Hansen, professor i selskabsret på Copenhagen Business School, der udtalte sig til LandbrugsAvisen efter byrettens kendelse d. 17. januar.
Søren Friis Hansen har læst kendelsen og giver de fem andelshavere ret i, at byrettens dommer udelukkende tog stilling til sagens type og ikke selve retten til indsigt i dokumenterne, som sagen drejer sig om.
"Afgørelsen er baseret på det processuelle. Det interessante her er det materielle, når nu vi ikke har nogen andelslov, men en andelspraksis. Hvor langt kan man så gå? Jeg mener, at man har en ret til information som andelshaver. Spørgsmålet er så, hvor langt den ret går", sagde Søren Friis Hansen til LandbrugsAvisen efter byrettens afgørelse.
Han udarbejdede i 2020 et notat for LDM, hvor der også fremgik en vurdering af en udvidet mulighed for at få indsigt. Eneste undtagelse er, hvis der er hensyn til tredjemand, der forlanger hemmeligholdelse. Han understreger, at han ikke har været i kontakt med parterne i sagen siden og derfor udtaler sig ud fra kendelsen.
Søren Friis Hansen formoder, at den nuværende sag (, der nu er kæret til landsretten. red) skal ses som et forsøg på at få udleveret dokumenter, som kan give et bedre udgangspunkt til en efterfølgende retssag om informationsretten til andelshaverne, fordi man står bedre stillet med flere informationer.
I selskabsloven for aktieselskaber er det reguleret, hvad man har ret til at spørge til og få af oplysninger. For andelsselskaber gælder andelspraksis, men uden en lov er det ifølge Søren Friis Hansen mere uklart, hvad der gælder i konkrete sager som denne.
"Netop derfor vil det være interessant med en sag, der tager stilling til det materielle. Har de overhovedet en spørgsmålsret – hvilket jeg mener, at de har – og dernæst, hvor meget den ret dækker", opsummerer Søren Friis Hansen.
