Ekspert: Organisationers klage kan få medvind i EU

Der skal solide argumenter til, hvis regeringen skal have lov at ophæve naturbeskyttelsen på Natura 2000-områder - det mangler, og det kan få EU til gå i mod regeringens planer, lyder det fra professor.

I går kom det frem, at de to organisationer Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Naturfredningsforening vil klage til EU tover regeringens planer om at ophæve naturbeskyttelsen på næsten 30.00 ha særligt beskyttede naturområder.

Der er tale om de særlige Natura 2000-områder, og ifølge to eksperter, Altinget har talt med, kan organisationerne have gode chancer med deres klage.

"Der har været flere høringssvar, som påpege, at ophævelsen af Natura 2000-beskyttelsen flere steder virker vilkårlig. Og det går ikke, for EU-retten kræver, at myndighederne skal fremføre solide videnskabelige argumenter," siger juraprofessor ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse til Altinget og tilføjer:

"Det er ikke en teknisk øvelse at flytte Natura 2000-områder. Det er en øvelse, som skal begrundes på naturens og dyrenes betingelser".

Det er EU, der udpeger Natura 2000-områder, ikke medlemslandene.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle