Flere eksperter er enig i kritikken af ny mælk, der blev solgt som klimamælk fra en CO2-neutral bedrift. Professor kalder det greenwashing.
Der er tale om såkaldt "greenwashing", når Naturmælk markedsfører sin nye "klimamælk" som værende CO2-neutral eller i hvert fald produceret på et klimaneutralt landbrug.
Det mener en af Danmarks førende klimaforskere, professor Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet.
"Man kan ikke kalde noget for klimaneutralt landbrug, fordi man stiller en vindmølle op. Det har ikke noget med selve landbrugsproduktionen at gøre", siger Jørgen E. Olesen og definerer greenwashing:
"Det er, når man forsøger at gøre ting grønnere, end de er, og det er det, de (Naturmælk, red.) gør her".
Dermed tilslutter han sig kritikken fra brancheorganisationen for Plantebaserede Fødevarer, der har klaget til Fødevarestyrelsen, da organisationen ikke mener, at markedsføringen eller mælken opfylder betingelserne for at være CO2-neutral.
Kritikken af "klimamælken" har også fået Salling Group, der står bag bl.a. Netto, Føtex og Bilka, til at droppe produktet i sit varesortiment.
klimaneutral mælk findes ikke
Professoren bliver bakket op af Michael Minter fra tænketanken Concito.
"Klimaneutral mælk findes ikke i virkeligheden. Man kan ikke annullere landbrugets klimapåvirkning ved at sætte en vindmølle op på bedriften, som det er tilfældet her", siger Michael Minter.
Naturmælks nye klimamælk kommer fra Jens Kroghs landbrug, hvor han bl.a. producerer biogas og vindmøllestrøm, og det er en vigtig del af det regnestykke, som ifølge Naturmælk gør landbruget klimaneutralt.
At man laver grøn strøm fjerner dog ikke den udledning af metan- og lattergas, som mælkeproduktionen stadig producerer, påpeger både Michael Minter og Jørgen E. Olesen.
dobbelt bogføring
Ifølge Michael Minter kan regnestykket ikke gå op, fordi både landbruget og aftageren af den grønne strøm kommer til at tage klimagevinsten.
"Hatten af for, at man producer vedvarende energi, men der er tale om dobbelt bogføring, og det kan man ikke", siger han og bliver bakket op af Jørgen E. Olesen:
"Ting kan ikke tælle dobbelt, det er dét, der er problemet. Biogas reducerer metan, så det giver god mening at tælle med, men gevinsten for bioenergi kan ikke tilskrives fuldt ud til landbruget. Aftageren vil tilsvarende sige, at nu har vedkommende klimaneutral energi".
vildledende markedsføring
Mens Jørgen E. Olesen kalder mælken for greenwashing, mener Michael Minter, at der er tale om vildledende markedsføring:
"Selv postevand har et klimaaftryk, og det synes jeg, man skal være åben og ærlig omkring, og så måske anerkende, at mælkeproduktion aldrig kommer helt i nul, men derfor kan man mindske udledningen så meget som muligt", siger Michael Minter og fortsætter:
"Det er dermed vildledende at hævde overfor forbrugeren, at mælken er klimaneutral".
hvad må man så?
Men her er tale om en bedrift, hvor man gør rigtig meget for at bringe udledningen ned - hvad skal man så kalde det, hvis man gerne vil sælge det til forbrugeren?
"Det er et godt spørgsmål, som jeg ikke lige har svaret på. Jeg mener, at det her ligner et forhastet forsøg på at komme i mål med klimamålsætningen, men det er komplekst, og det bliver det også at kommunikere. Der er dog et godt skridt endnu, før man kan kalde sig reelt klimaneutral", siger Michael Minter.
Jørgen E. Olesen mener også, at kommunikationen omkring produktet er problematisk:
"Som forbruger er budskabet det samme, om de siger, at mælken er klimaneutral eller kommer fra et klimaneutralt landbrug", siger han og fortsætter:
"Samtidig er det et problem, hvis man tror, at man gøre hele landbruget neutralt ved at stille vindmøller op, for så kommer vi aldrig i gang med det svære og den store opgave om at nå landets klimamålsætning".
