Det er mere fornuftigt at vurdere antibiotikaforbrug ud fra doser per gris end samlet forbrug i vægt, som Fødevarestyrelsen gør. Styrelsen bruger den metode, fordi den er nemmere at forklare politikere.
Da Landbrug & Fødevarers Svinesektion for nogle uger siden udrullede sin kampagne for antibiotikaforbrug, blev nogle forvirrede over tallene i opgørelsen.
L&F slog sig nemlig op på, at forbruget var faldet med 18 procent, mens Fødevarestyrelsen mener, at forbruget er faldet med 13 procent.
Forskellen ligger i, at Fødevarestyrelsen kigger på den samlede mængde antibiotika, mens L&F henviser til doser per gris.
Men TjekDet.dk, som Mandag Morgen står bag, har udsat metoderne får et faktatjek, og her bakker flere eksperter faktisk op om L&F's måde at regne antibiotikaforbruget på.
“Når det handler om, hvor meget antibiotika der bliver brugt til at producere én gris, så synes jeg Landbrug & Fødevarers opgørelsesmetode er i orden,” siger Vibeke Frøkjær Jensen, uddannet dyrlæge og forsker i epidemiologi ved DTU Veterinærinstituttet, til TjekDet.dk.
Omvendt får Fødevarestyrelsens regnemetode kritik, fordi den ikke tager højde for, at der dels er kommet flere grise til, men også at ikke alle typer antibiotika vejer det samme.
“Det er ikke en god måde at gøre det op på. Det kan give et skævt billede, for eksempel hvis man skifter fra én type antibiotika, der vejer meget lidt per behandling, til en anden type, der vejer meget. Så vil den samlede mængde antibiotika stige, selv om det kan være en mindre skadelig antibiotikatype, man bruger", siger Vibeke Frøkjær Jensen til TjekDet.dk
I artiklen fremgår det desuden, at Fødevarestyrelsen har valgt denne type, fordi den "er lettere at forklare politikere".
