Betalt indhold af Bayer Crop Science

Ekspertråd: En effektiv svampestrategi i byg sikrer bedre udbytte og høj kvalitet

Det er nu, du skal til at planlægge din svampestrategi, så du er garderet mod sæsonens svampesygdomme i vinterbyg og vårbyg, sådan lyder rådet fra Bayers ekspert, Ivan Kloster. Han anbefaler to behandlinger i løbet af sæsonen, så du er helgarderet og undgår overraskelser. Læs med og lær mere om de mest almindelige svampesygdomme, og hvordan du sammensætter en effektiv svampestrategi.

Det er endnu ikke til at forudsige, hvordan svampeåret kommer til at se ud, men den milde vinter har gjort, at mange blade på vinterbyg og vinterhvede ikke er faldet af, og derfor er der allerede en del meldug og bygrust til stede i marken. Hvis de kommende måneders vejr giver gode vækstmuligheder for svampesygdomme, så kan vi nemt opleve et angreb. "Der skal ikke sprøjtes mod sygdommene endnu, men der skal holdes øje med marken, for smitten er til stede, og mange af de sygsomme der er i vinterbyg smitter over i vårbyg, når vårbyggen spirer frem", udtaler Ivan. Det er derfor tid til at planlægge din svampestrategi nu, så du er klar til at starte første behandling, som oftest vil ligge i april i vinterbyg og lidt senere i vårbyg.


Den optimale svampestrategi - uden overraskelser

"Når det kommer til svampeangreb er det vigtigt at være foran hele tiden, og med en svampestrategi der indeholder to behandlinger, så sikrer du en god kvalitet i byg, f.eks. nogle store, ensartede kerner, som kan bruges til maltbyg", udtaler Ivan. Hans anbefaling lyder, at du bruger enten Prosaro eller Proline Expert i stadie 33 med 0,3 eller 0,25 L pr. hektar og så slutter af i stadie 49 med 0,5 L Propulse pr. hektar tilsat 0,2 L Comet Pro for den grønlige effekt, og 0,2 L Cerone til at beskytte akserne mod at knække af inden høst. Behandlingen kan således kombineres med vækstregulering, da Cerone er med til at styrke strået og styrke akset, så akset ikke knækker af inden høst.

Meldug


Bygrust


Ved at følge denne strategi er du helgarderet mod svampesygdomme og vil ikke opleve at blive overrasket af f.eks. ramularia, som var meget udbredt i 2017. Og ramularia er en sygdom, som skal forebygges. I det øjeblik sygdommen har angrebet en mark, og du kan se det visuelt, er det for sent at gøre noget ved det. For at bekæmpe ramularia effektivt og for at bryde resistensen anbefales det at skifte fra en triazol-løsning til SDHI-midlet Propulse, som er markedets nyeste og stærkeste SDHI-middel med dokumenteret god effekt mod ramularia og en række andre svampesygdomme. Hvis der anvendes Propulse i 0,5 L pr. hektar, sikres der en helgardering mod ramularia.

Ramularia var meget udbredt i 2017 - Propulse holdt afgrøden grøn.


 

Comet Pro® BASF

Faktaboks

Lær mere om de 5 svampesygdomme i byg

Meldug, skoldplet, bygbladplet, bygrust og ramularia er de mest almindelige svampesygdomme i byg. Herunder kan du lære de 5 svampesygdomme lidt bedre at kende og få råd til, hvordan du forebygger et angreb. 

Meldug er hvide vatlignende pustler, der bliver grå og melede at se på. Meldug er mest et problem i vinterbyg, og der skal holdes øje med sygdommen tidligt. Det er som regel en af de første sygdomme, der skal beskyttes mod. 

Skoldplet og bygbladplet - kaldes fugtelskende svampe, som spredes med regn stænk tidligt på sæsonen. Disse sygdomme kan angribe alle sorter og smitter gennem halmrester, der ligger på marken fra sidste år. Hvis du derfor sår byg efter byg, og der er halmrester ovenpå, så vil de to sygdomme i et regnfuldt forår kunne spredes eksplosivt. Her er det vigtigt at være på forkant, for hvis disse to svampesygdomme får fat, så går det hurtigt, og de kan være svære at slå ned. Disse sygdomme ses også tidligt på sæsonen, allerede i stadie 33-34. Derfor er det godt at starte behandling tidligt.

Bygrust kan ramme de fleste sorter og elsker varme, så derfor er det oftest senere på sæsonen, når det bliver lidt varmere i vejret, at bygrust kommer. Den kan være meget tabsvoldende, hvis den får fat, og kaldes også en snigende sygdom, som kan være svær at opdage, hvis ikke der kigges godt efter. Disse svampetyper kan med fordel behandles med Prosaro og Proline Xpert  

Ramularia er den ukendte, som først kommer meget sent, og der skal beskyttes forebyggende i mod i stadie 39-49. Ramularia kaldes også en stresssygdom, da den fremprovokeres af stressfaktorer såsom meget høje eller lave temperaturer eller meget nedbør. Ramularia er en meget speciel svampesygdom, som ligger inde i mellem cellerne i planten. Hvis ikke planten bliver stresset bliver svampene bare liggende, men hvis planten bliver stresset, så angriber ramularia-svampene, og de kan ødelægge en mark i løbet af 10 dage med dårligt udbytte og lav kvalitet til følge.

Emneord sponsoreret, Bayer Crop Science

Betalt indhold af Bayer Crop Science

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.