Eksperter fra det Danske Veterinære Konsortium lagde i oktober 2020 op til, at minkavlerne kunne bevare flere avlsdyr. Minkavlerne rykkede for svaret i slutningen af oktober. Aktindsigt viser, at det lå klar allerede midt i oktober 2020.
Alt imens minksmitten bredte sig i efteråret 2020, lagde veterinæreksperter i Det Danske Veterinære Konsortium faktisk op til, at det ville være fagligt forsvarligt at aflive langt færre avlsdyr, end man på daværende tidspunkt var i færd med.
"Der er flere fordele end ulemper ved at bevare avlsdyr", lød det i en af konklusionerne i en besvarelse fra eksperter i det veterinærfaglige rådgivningsorgan DK-Vet 15. oktober.
Besvarelsen lagde endvidere op til, at man sagtens kunne lade langt flere avlsdyr overleve i de daværende aflivningszoner.
Men selv om besvarelsen blev afsendt fra DK-Vet 15. oktober, nåede den først frem til offentlighedens kendskab og dermed også Danske Minkavlere i begyndelsen af november.
Det viser en aktindsigt, som LandbrugsAvisen har fået.
Ganske vist var der ganske få justeringer i den endelige version, men hovedkonklusionerne er de samme i dokumentet fra 15. oktober 2020 og det, der blev udgivet 4. november 2020: Der er ’lav risiko ved at lade minkene leve’ med henvisning til avlsdyr i store dele af de daværende smittezoner, lød det blandt andet.
Mølbak kvitterede
Af aktindsigten fremgår det endvidere, at svaret blev sendt fra DK-Vets folk til Statens Serum Institut 15. oktober. Her kvitterede faglig direktør Kåre Mølbak:
"Tak for godt arbejde her", skrev han.
Han udtrykte dog også bekymring for selve præmissen i DK-Vets oplæg:
"Jeg tror derfor, at branchen skal planlægge en strategi, hvor der tyndes ud i besætningerne, og med bevarelse af de mest værdifulde avlsdyr på ’stand-by’", skrev han i en intern mailkorrespondance.
Flere mink skulle overleve
Forklaringen på, at DK-Vet blev inddraget i spørgsmålet om at lade flere overleve i zonerne, var et oplæg fra danske minkavlere og Kopenhagen Fur.
Helt konkret foreslog minkavlerne allerede i begyndelsen af oktober, at aflivningsstrategien blev justeret. Tanken var, at man aflivede alle mink i en zone, der lå 3 kilometer fra en smitte farm - hvilket er en typisk distance brugt i fornindelse med dyresygdommen – mens man lod avlsdyr leve i resten af de 7,8 kilometer store smittezoner.
Strategien fra 1. oktober var, at alle mink i zonerne skulle aflives.
Forslaget fra avlerne byggede på virolologiske beregninger foretaget i samarbejde med Landbrug & Fødevarer.
Overrasket formand
I dag overrasker det formand for Danske Minkavlere, Tage Pedersen, at svaret lå klar allerede midt i oktober 2020.
"Det var jo et svar på et oplæg, vi var kommet med, og jeg havde rykket Hanne Larsen (Fødevarestyrelsens veterinærdirektør, red.) mange gange i løbet af oktober for det svar og fået at vide, at de kunne vi ikke, fordi det skulle forbi Statens Serum Institut først. Men at svaret lå klar allerede 15. oktober, det er nyt og overraskende for mig", siger han.
Tage Pedersen erindrer først at have set dokumentet, efter regeringen besluttede at aflive alle mink – inklusive avlsdyr – altså lige akkurat en postgang for sent.
Det er stadig uklart, hvorfor dokumentet, der lå klar midt i oktober, ikke kunne deles med minkavlerne tidligere og dermed have kvalificere branchens dialog med myndighederne. Netop avlsdyrerne var kernen i det danske minkerhvervs globale succes.
SMS til departementschef
Landbrugsavisen har spurgt Fødevarestyrelsen, hvorfor offentliggørelsen blev forsinket, men Fødevarestyrelsen har endnu ikke svaret. Det er heller ikke lykkedes inden deadline at få et svar fra Statens Serum Institut på, hvorfor dokumentet tilsyneladende samlede støv.
Hos DK-Vet oplyser flere personer, at svaret blev afleveret til tiden hos Fødevarestyrelsen – to døgn efter, at spørgsmålet var stillet.
I Granskningskommissionen torsdag, hvor Tage Pedersen sad i vidneskranken, dokumenterede en SMS-udveksling mellem ham og Fødevareministeriets daværende departementschef, Henrik Studsgaard, at man fra minkavlernes side var stærkt utilfredse med, at man ikke kunne få adgang til dokumentet.
"Jeg husker at have rykket for svar hos Hanne Larsen i flere telefonsamtaler. Så går jeg til en, der er lidt højere i hierarkiet, for at få svar", forklarede Tage Pedersen i Granskningskommissionen.
Tage Pedersen forklarer til Landbrugsavisen, at ekspertsvaret netop i den tilspidsede situation i oktober 2020 kunne have bidraget til at kvalificere dialogen om, hvorvidt det kunne have været muligt at bevare flere alvsdyr på trods af corona-pandemien.
Tilbageblik til før beslutningen
Du kan læse,hvordan nyheden om minkaflivningen blev præsenteret i november 2020 her.
Den 4. november 2020 inden beslutningen om at aflive alle mink var blevet meldt kom der oplysninger om, at møder mellem minkavlerne og myndighederne var gået i hårdknude.
Den 30. oktober 2020 var det er en skuffet, vred og rystet formand i Landbrug & Fødevarer, Martin Merrild, der kom ud fra møde med fødevareminister Mogens Jensen (S) og Kopenhagen Fur.
Allerede 29. oktober udtalte vaccineudvikler at han ikke var bekymret for minkmutation.
I byen Gjøl kæmpede 36 minkavlere midt i oktober stadig mod minkdøden.
