Eksportør er optimistisk: Nu stiger kalveprisen

Prisen på eksportkalve er atter i stigning, melder eksportør.

Efter en kold afvaskning i coronatiden er der atter fremdrift for prisen på spædkalve, melder kreaturhandler og eksportør Anders Rasmussen.

Under coronakrisen har eksportkalve været endog meget svære at afsætte, fordi markedet for kalvekød faldt sammen, da det blev forbudt at spise ude på restauranter og cafeer tværs over Europa.

Af samme grund måtte Anders Rasmussen nedsætte sin notering for eksportkalve til 225 kr. for kalve i vægtintervallet 48-51 kg. De seneste uger er prisen dog steget til 275 kr. og forventningen for de kommende uger er ligeledes moderate stigninger.

Anders Rasmussen håber, at de værste slag mod noteringen er taget og at sommer/efterår byder på mere stabile priser, skriver han i en markedsberetning.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle