Elev på Gram Slot: "Vi kigger på vejret hver halve time"

På Gram Slot er elev Jacob Rønnow positiv omkring udbytterne af vårhvede, selvom vejret hele tiden ændrer sig.

Med cirka 2.700 hektar økologisk landbrug på Gram Slot har elev og kommende landmand Jacob Rønnow nok at kaste sig over.

De sidste 14 dage har de haft regn hver dag, hvorfor de først har kunne gå i gang med markarbejdet om eftermiddagen. Da de forrige weekend havde halvanden dag med tørvejr, var det om at høste så meget vårhvede som muligt.

"Vi kigger på vejrudsigterne hver halve time, men det ændrer sig hele tiden, så det er også om at kigge opad og få høstet med så lav vandprocent som muligt", fortæller den 18-årige elev.

På billedet er han i gang med at læsse korn af, mens en maskinstation tærsker vårhvede i to Claas Lexion. Cirka 130 hektar er i hus, og de mangler cirka 25 procent af afgrøden.

"Humøret er stadig højt, fordi vi snart er færdige, men jeg kan godt mærke, vi bliver mere pressede, fordi det er modent, men for vådt. I år er afgrøderne lidt mere fugtige, og vi har lidt lejesæd, men det hele er til at få hjem. Det kunne være meget værre", fortæller Jacob Rønnow.

Udover planteavl har slottet også en større mælkeproduktion, samt fødevareforædling, kulturformidling og hotel-, udstillings- og konferencefaciliteter.

Udbyttet vil Jacob Rønnow ikke oplyse, men fortæller, at "vi er glade og godt tilfredse med udbyttet i år". Bortset fra vårhvede mangler slottet også at høste havre og hestebønner. Bagefter skal Jacob Rønnow tilbage til kvægstalden på slottet.

"Det er sjovt at være med, når det gælder, og slottet fangede mig med deres økologiske tankegang. Det lød spændende at være en del af det", siger Jacob Rønnow, der er i sin anden praktikperiode på slottet.

Med de indsendte fotos deltager Jacob Rønnow i konkurrencen 'Skyd Høsten Bedst' .

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækningen om en super sej DJI Mavic Air drone til en værdi af 7850 kr.: www.landbrugsliv.dk

Faktaboks

Sådan gør du

Skyd høsten først:

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 13 afgrøder:

Allerede høstet: Engrapgræs, rødsvingel, vinterbyg, alm. rajgræs, raps, vinterhvede, hvidkløver, vårbyg, rug, spinat til frø, triticale, havre og hestebønner.

Mangler høst: 

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr.

Blandt alle yderligere indsendere trækkes lod om en iPad WiFi 32GB til værdi 2.280 kr. samt 5 x 1 valgfrit årsabonnoment på Mark, Kvæg, Svin, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.114 kr.

Skyd bedste video:

Skyd bedste høstvideo og vind et GoPro Hero6 kamera, værdi 2.590 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her:

www.landbrugsavisen.dk/skyd-2019

Emneord

Skyd Høsten 2019

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle