Et muligt regeringssamarbejde kan ikke starte med at undersøge statsministeren, siger både Løkke og Ellemann.
Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen ønsker ikke længere end advokatvurdering af Mette Frederiksens (S) ansvar i Minksagen, hvis han vælger at gå med i en bred regering.
Det siger han under regeringsforhandlingerne på Marienborg søndag eftermiddag.
Inden forhandlingerne gik i gang ved middagstid lød samme melding fra Lars Løkke Rasmussen, politisk leder for Moderaterne.
De to partier er søndag til stede hos kongelig undersøger Mette Frederiksen, hvor de forsøger at blive enige om en bred regering.
Jakob Ellemann-Jensen nævner, at Lars Løkke tidligere sagde, at man ikke kan starte et regeringssamarbejde med en juridisk undersøgelse af statsministeren.
- Det er jeg enig med ham i, siger Venstre-formanden.
Både Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke gik ellers til valg på en advokatvurdering af Minksagen for at sætte et "værdigt punktum".
Flertallet i Folketinget for en advokatvurdering er nu væk.
Jakob Ellemann-Jensen erkender, at der er tale om et løftebrud.
- Ja, fordi det er klart, at jeg gik til valg på noget andet, siger han.
Lars Løkkes forslag til det såkaldte værdige punktum lød, at minkavlerne skal have deres erstatning meget hurtigere og Justitsministeriet skal deles op, så en sag som Minksagen ikke kan ske igen.
Jakob Ellemann-Jensens "værdige punktum" består af de samme ingredienser.
- Det, der er magtpåliggende for mig, er at få en ordentlig afslutning på den her sag.
- At minkavlerne kan få deres erstatning og væsentlig hurtigere, end der er lagt op til.
Dernæst siger han, at der skal lægges "nogle garantier ind i vores måde at bedrive regering, der sikrer at sådant ikke kan ske i fremtiden".
Tidligere søndag har der været samme toner fra Danske Minkavlere. Til TV 2 News har formand Tage Pedersen sagt, at minkavlerne gerne vil kigge fremad.
Det indebærer, at det er vigtigere, at der kommer styr på erstatningerne hurtigere end en advokatvurdering.
Om de igangværende regeringsforhandlinger siger Jakob Ellemann-Jensen, at "tingene bevæger sig en rigtig retning".
- Det har også taget noget tid. Der er mange ting, som vi har nærmet os hinanden på, og der er mange spørgsmål, som vi har brugt ganske meget tid på at drøfte.
Et af de spørgsmål er advokatvurderingen, nævner han. Her har de "ikke set helt ens på tingene".
Ellemann-Jensen slår igen fast, at "der skal mere til, end hvad jeg gik til valg på", før Venstre går med i en bred regering ledet af Socialdemokratiet.
- Vi skal altså se nogle store indrømmelser, og vi skal se noget, som ikke ville kunne lade sig gøre med hverken en ren rød regering eller en ren blå regering. Ellers giver det for mig ikke mening at gå i regering.
- Men har vi til gengæld det, så er det ikke sådan, at vi kan have ét ultimativt krav, der rydder det hele, siger han.
/ritzau/
Faktaboks
Et politisk flertal for at få undersøgt fungerende statsminister Mette Frederiksens (S) rolle i Minksagen er søndag forduftet.
Det sker, fordi både Venstre og Moderaterne er gået tilbage på deres krav om at få foretaget en uvildig advokatvurdering af, hvorvidt den daværende statsminister kan stilles retligt til ansvar for forløbet for godt to år siden.
Læs her om forløbet i Minksagen, fra frygten om muteret coronavirus og masseaflivninger, til konsekvenser for de indblandede og en droppet advokatvurdering:
* 17. juni 2020 kommer første melding fra Fødevarestyrelsen om, at der er konstateret coronasmitte på en minkfarm i Nordjylland. Mink på de tre første smittede farme slås ned. Myndigheder vælger derefter at fokusere på at smitteforebygge i stedet for at aflive dyrene.
* 1. oktober oplyser daværende fødevareminister Mogens Jensen (S), at der er konstateret coronasmitte på i alt 41 danske minkfarme. Der skiftes strategi til igen at aflive smittede mink. Op mod 100 nordjyske besætninger skal aflives.
* 8. oktober: Der indgås en første aftale om kompensation for aflivede mink. Aflivning af 150 besætninger med smitte eller nær smittede farme kan begynde. Men smitten fortsætter med at sprede sig på farme.
* 3. november: På et møde i regeringens koordinationsudvalg bliver beslutningen om at aflive alle mink truffet.
* 4. november: Statsminister Mette Frederiksen (S) oplyser på et pressemøde, at alle Danmarks cirka 15 millioner mink skal aflives. Det skyldes, at coronavirus er muteret blandt dyrene og har spredt sig til mennesker. Frygten er, at virusset kan true effekten af fremtidige vacciner. Samme dag begynder aflivningerne.
* 8. november: Det kommer frem i medierne, at regeringen ikke har grundlag i loven til at kræve aflivning af mink i Danmark, så længe de er raske og uden for smitteradius.
* 16. november: Regeringen og resten af rød blok indgår en aftale om midlertidigt at forbyde mink. Der vedtages også en aftale om lovhjemmel for aflivning af mink.
* 18. november: Mogens Jensen (S) oplyser, at han med øjeblikkelig virkning stopper som fødevareminister grundet forløbet.
* 10. december: Folketinget forpligter sig til at nedsætte en granskningskommission af minksagen. Den kaldes også Minkkommissionen.
* 15. januar 2021: Loven om forbud mod hold af mink træder i kraft. De sidste mink skal nu være aflivet. Et flertal i Folketinget forlænger senere forbuddet til at gælde til og med 2023.
* 23. april: Minkkommissionen begynder sit arbejde. Den skal inden for et år aflevere sin beretning om myndigheders og ministres handlinger i forbindelse med beslutningen om aflivningen af alle mink.
* 30. juni 2022: Kommissionen afgiver beretning. Kommissionen vurderer, at der kan rejses tjenesteretlige sager mod ti embedsmænd. Konsekvenserne følger senere fra de berørte ministerier, og der er tale om irettesættelser, advarsler, mens der indledes en disciplinærsag mod rigspolitichef Thorkild Fogde, der også fritages for tjeneste.
* 11. december 2022: Venstre og Moderaterne, der indgår i forhandlinger om at danne regering med Socialdemokratiet, fortæller, at de dropper deres tidligere krav om at få advokater til at undersøge, om Mette Frederiksen kan stilles til ansvar for sin rolle i Minksagen. Dermed er der ikke flertal for en advokatvurdering.
Kilder: Ritzau og Fødevarestyrelsen.
/ritzau/
