Vandrapport viser stigende udledning. Minister Jakob Ellemann-Jensen forlanger genberegninger - og at landbruget leverer på målene.
Udledningen af kvælstof til vandmiljøet er ikke faldet, som den skulle.
Det melder miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) i en pressemeddelelse om den såkaldte NOVANA-rapport, der er en årlig status på vandmiljøets tilstand.
Derfor forlanger ministeren nu nye tiltag for at opnå målene om reduktion af udledningen.
"Landmændene bruger mindre gødning end forudsat, samtidig med at foreløbige opgørelser af nye forsøg fra Aarhus Universitet peger på, at en mindre andel af det ekstra kvælstof, der bruges, udvaskes fra markerne. Men vi har ikke set det forventede fald i udledningen til vandmiljøet", erklærer ministeren.
"Der er med andre ord ting, der peger i hver sin retning, og mit ministerium har derfor nu bedt Aarhus Universitet om at levere en opdateret vurdering af situationen – herunder en genberegning af baselineeffekten, som Aarhus Universitet har anbefalet. Ellers kan vi ikke reagere på en måde for at forbedre vandmiljøet, som rammer rigtigt", udtaler han.
Hans udtalelser sker på bagggrund af foreløbige tal fra Aarhus Universitet, står bag NOVANA-rapporten. Den viser, at der i 2017 blev udledt cirka 60.000 tons kvælstof til vandmiljøet, når der er korrigeret for nedbør. Dermed lå udledningen ikke lavere, men i stedet på niveau med de foregående år.
Danmark er forpligtet til at sikre forbedring af vandmiljøet, og målet skal i første omgang være nået i 2021. Hvis de foreløbige tal for 2017 holder, giver det anledning til en skærpet opmærksomhed på mulighederne for at nå målet. Den endelige NOVANA-rapport udkommer til februar.
Forlanger opdatering af fagligt grundlag
Sideløbende med de nye udledningstal peger foreløbige opgørelser af nye forsøg fra Aarhus Universitet i retning af, at marginaludvaskningen kan være lavere end hidtil forudsat. Samtidig bruger landmændene mindre gødning end forudsat.
Den samlede udledning af kvælstof er ikke steget siden vedtagelsen af Fødevare- og landbrugspakken, men der er behov for, at forskerne får kigget nærmere på, hvorfor udledningen heller ikke er faldet som forventet.
For at få det fulde overblik er Aarhus Universitet blevet bedt om at opdatere det faglige grundlag. Det forventes, at den samlede vurdering er færdig i efteråret 2019. Miljø- og fødevareministeren vil desuden inden for kort tid sammen med forligskredsen bag Fødevare- og landbrugspakken drøfte den videre indsats for målrettet regulering og i forhold til etablering af kollektive virkemidler med henblik på at sikre bedre fremdrift.
Lovforslag om strammere kontrol på vej
"Vi har klare mål om en forbedring af vandmiljøet, og dem skal vi selvfølgelig nå. Det er ikke tilfredsstillende, at landbruget ikke har leveret tiltrækkeligt på en række af de aftalte tiltag, der skal give et bedre vandmiljø. Det går for langsomt med at lave eksempelvis vådområder, og derfor er der nu brug for, at landbruget for alvor tager ansvaret på sig. Og vi kigger selvfølgelig også på, hvad vi kan gøre for at skubbe på ved at indrette ordningerne bedre. Men der skal ikke være nogen tvivl - hvis ikke landbruget leverer denne indsats frivilligt, vil den skulle leveres på anden måde", siger Jakob Ellemann-Jensen.
Om få uger præsenterer regeringen desuden et lovforslag, der strammer reglerne om kontrol og sanktioner for den kvælstofreducerende indsats. Lovforslaget vil også sikre effekten af de efterafgrøder, landmændene skal så for at opsuge kvælstof i de år, hvor det er svært for landmændene at så efterafgrøderne på grund af dårligt vejr. Det er en udfordring, som vi især har oplevet de seneste år med skiftevis store regnmængder og ekstrem tørke.
