Reportage fra Minkkommissionens dag ni: Stadig en gåde, at ministrene på centralt møde i regeringens koordinationsudvalg tilsyneladende overhovedet ikke kom ind på spørgsmålet om lovgrundlag til at aflive alle mink.
Topembedsmænd i Justitsministeriet var ikke videre imponerede over forløbet før og efter beslutningen om at aflive alle mink. I hvert fald ikke da det stod klart, at beslutningen var taget uden styr på lovgrundlaget.
I en mailkorrespondance mandag den 9. november 2020 mellem kontorchef i Justitsministeriet, Henrik Skovgaard-Petersen og afdelingschef Anders Sparholt Jørgensen, vakte forløbet tydeligvis undren.
"Godt nok utroligt, at man ikke har tjekket noget med hjemmel før man lod statsministeren sige aflivning af alle mink", skrev Anders Sparholt Jørgensen i en mail og konstaterede, at det ikke var en "fantastisk håndtering samlet set fra regeringen".
Kontorchefen svarede, at bl.a., at han var "enig i at det spørgsmål mildt sagt ideelt skulle have været boret ned til Australien".
Afdelingschef Anders Sparholt Jørgensen var et blandt flere vidner, der tog plads i vidneskranken på dag ni i Minkkommissionen.
Her huskede han, at manglen på hjemmel til beslutningen kom bag på ham.
Almen viden
Op til mødet i regeringens koordinationsudvalg 3. november havde han været inde over nogle af de scenarier, der var lagt op til for at bremse smitten blandt mink – bl.a. fordi, han skulle vurdere, om beslutningerne ville være ekspropriation. Derfor vidste han, at der blev drøftet aflivningen af mink, og at der var overvejelser om hjemmelsspørgsmålet.
"Jeg tænkte Gud, vidste alle ikke det", sagde han i vidneskranken, da det efter nogle dage - da nyheden ramte medierne - gik op for ham, at der ikke havde været lovhjemmel til beslutningen.
"Det burde jo have været kommunikeret til minkavlerne, at de ikke skulle aflive dyr uden for zonerne", sagde han.
Minkavlerne fik som bekendt et andet budskab. Ordlyden i brevet, der ramte dem, var at regeringen har meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden. "Det er vigtigt, at aflivningen foregår hurtigst muligt", lød det kontant.
Med sine udsagn og indblikket i hans mailkorrespondancer kastede Anders Sparholt Jørgensen nyt lys over sagsforløbet, men det passede ham tydeligvis ikke at sidde i vidneskranken.
Flere gange røg han i clinch med udspørgeren og udtrykte højlydt sin irritation over udspørger Jakob Lund Poulsens afhøringsmetoder, som han kaldte "bekymrende".
Det er første gang i kommissionsarbejdet, at et vidne så direkte virkede irriteret over det arbejde, der foregår i granskningskommissionen.
Dårligt beslutningsgrundlag
På trods af den tydelige kritik, lykkedes det under afhøringen at få slået fast, at der også - som andre steder i embedsværket - var en vis forbløffelse over beslutningen i Justitsministeriets embedsværk.
Sådan var det også i Finansministeriet, viste en SMS-korrespondance mellem afdelingschef Asbjørn Brink og souchef i Finansministeriet, Lars Høgsbro Østergaard, der blev lagt frem senere på dag ni i kommissionen.
De to herrer var heller ikke var videre imponeret over forløbet, fremgik det.
Asbjørn Brink konstaterede i SMS, da han beskrev beslutningen om at aflive alle mink, at der var tale om et virkeligt dårligt beslutningsgrundlag.
Lars Høgsbro Østergaard svarede:
"Det tænker jeg også. Tænker man kunne have ventet en dag".
Udspørger Jakob Lund Poulsen ville gerne vide, hvad Lars Høgsbro Østergaard mente med dårligt beslutningsgrundlag.
"Bestillingen til mødet bliver sat i gang efter DC-mødet (departementschef-møde, red.) klokken fire. Det er relativt kort tid", sagde han med udgangpunkt i det faktum, at mødet i regeringens koordinationsudvalg skulle begynde allerede klokken 21.
"Det er jo noget, ministeriet kaster sig over, og inden for de tidsmæssige rammer kommer man så langt, man kan komme", sagde han og påpegede, at det langt fra lignede det beslutningsgrundlag, der normalt blev udarbejdet til lignende møder.
Siger man så højt, at det ikke var er forsvarligt grundlag, spurgte udspørger Jakob Lund Poulsen.
"Nej, jeg tænker ikke, at det var min opgave”
Hvad vidste ministrene?
De fire afhøringer på dag ni kommissionsarbejdet kastede dermed med forskellige nuancer det samme lys på forløbet før og efter beslutningen. Den er efterhånden blevet gentaget en del gange: Der var travlt – og mere eller mindre alle embedsværk havde talt om lovhjemmel i månederne op til beslutningen.
Derfor fortsætter det med at være påfaldende, at ministrene intet vidste. For hvordan kunne det ske?
Statsminister Mette Frederiksen (S) fastslog endnu engang i denne uge på sit flere timer lange pressemøde om slettede SMS'er, at hun ikke kendte til den manglende hjemmel, men at hun stod fast på beslutningen om at aflive alle mink.
Men hvordan der opstod en så afgrundsdyb videnkløft mellem embedsværket og beslutningstagere, forbliver fortsat en af de store gåder i Minkkommissionen.
Dog bliver vi afhøring for afhøring en en smule klogere på, at nogle ministre i hvert fald blev mindet om udfordringen med lovhjemmel af embedsværket. Det viser flere dokumenter, der var direkte stilet til ministrene.
Et godt eksempel dukkede op under en afhøring i sidste uge og blev i denne uge foldet yderligere ud af Berlingske. Det handler om sundhedsminister Magnus Heunicke.
Allerede 1. oktober lå der nemlig et såkaldt cover til et møde i regeringens corona-udvalg. Her stod, at et scenarium, der krævede aflivning af alle mink, ville kræve ny lovhjemmel.
Et cover er notat med et koncentrat af en sag på 2-3 sider.
At tingene står skrevet i notat er ikke ensbetydende med, at en minister har læst det, men i netop dette tilfælde viser data fra Sundhedsministeriets journaliseringssystem, at Magnus Heunicke havde klikket ‘godkendt’ til notatet.
Ifølge ekspert i forvaltningsret på Syddansk Universitet, Frederik Waage, er det bemærkelsesværdigt, for det betyder i alt fald, at han har set notatet. Om det så reelt betyder, at Heunicke læste notatet, ved vi intet om endnu.
Hjemmelsgrundlag nævnt i håndakt til Wammen
Et andet eksempel på, at spørgsmålet om lovhjemmel blev nævnt for en minister, dukkede op under torsdagens afhøringer.
I en såkaldt håndakt til mødet den 3. november – det er et dokument, hvor ministeren af sit embedsværk klædes på til at deltage i et møde – fik finansminister Nicolai Wammen besked om, at der ville være en hjemmelsudfodring.
"Det kan eventuelt supplerende overvejes at skabe lovhjemmel til et (evt. midlertidigt) forbud mod hold og avl af mink i de relevante områder efter f.eks. (tre) uger", fremgik det af håndakten.
Gik håndakten afsted i denne form, lød spørgsmålet fra Minkkommissionens udspørger Jakob Lund Poulsen til vidnet, afdelingschef Annemarie Lauritsen fra Finansministeriet.
"Ja, det gjorde den".
Hun erindrede ikke, at hun havde deltaget i en briefing af finansministeren om sagen.
Hvordan de andre ministre blev orienteret, vil tiden måske vise. Men mest interessant - og der må vi vente lidt endnu - bliver det, når ministrene senere på måneden sætter sig i vidneskranken og selv bliver afhørt om forløbet.
