Reportage fra Minkkommissionen dag 10: Hvilken beslutning traf regeringen egentlig? Hvem havde lovgrundlaget? Forvirring og hovedrysten i embedsværket - og et par dage senere kommer en irriterende fornemmelse snigende blandt to embedsmænd i Justitsministeriet.
Chefkonsulent Johan Philip Zilmer-Bülow har igennem sin tid i Statsministeriet været tæt på håndteringen af flere møder i regeringens magtfulde koordineringsudvalg.
Det forklarede han på dag 10 med afhøringer i Minkkommissionen, der ikke bød på afgørende nyt, men kastede lys på flere detaljer i forløbet før og efter det afgørende møde.
Mødet den 3. november om aftenen, der hvor det blev besluttet af aflive alle mink, var atypisk, forklarede Johan Philip Zilmer-Bülow i vidneskranken.
I en sms-korrespondance fra samme aften med en afdelingschef i Finansministeriet gav han udtryk for, hvordan han egentlig så på forarbejdet til mødet.
"Ja det er lidt til den komiske side at sende en sag med seks bilag ud 6 min inden et møde :-)"
Det sidste materiale landede først i deltagernes indbakker klokken 21:24. Mødet begyndte 21:30. Tre kvarter senere var beslutningen om at aflive alle danske mink truffet.
Personen i den anden ende af SMS-korrespondancen var afdelingschef i Finansministeriet, Asbjørn Brink.
I løbet af eftermiddagen havde Justitsministeriet på ordre fra Statsministeriets departementschef fået til opgave at forberede mødet.
Indholdet på mødet – håndteringen af den stigende smitte blandt mink - lå ellers i Fødevareministeriet og hos Fødevarestyrelsen. Det var også der, at aben i sidste ende blev placeret, da Mogens Jensen (S) forlod posten og to ansvaret for minkskandalen.
Indholdet var for 'slapt'
Det var imidlertid Justitsministeriet, der stod i spidsen for at indsamle materialet til mødet. I SMS-korrespondancen gav Asbjørn Brink fra Finansministeriet også udtryk for, at der havde været noget bøvl med at få sagens cover godkendt.
Han skrev nemlig til Johan: 'Hej Johan. Forstår at KU mødet om mink er udskudt. Kender du baggrund? Forstår at de synes at oplægget var for "slapt"?'
Hvem der befinder sig under betegnelsen 'de', og hvad der var for 'slapt', kastede dagens afhøringer ikke yderligere klarhed over. Men processen før mødet kørte i hvert fald ikke snorlige, og der var tilsyneladende mange aktører, der var inde over arbejdet.
På Minkkommissionens dag 10 blev vi således ikke meget klogere på, hvem af de centrale personer, der vidste hvad hvornår.
Til gengæld fik vi endnu engang bekræftet, at forberedelserne til mødet i koordinationsudvalget foregik i et højt og nærmest umenneskeligt tempo.
Og så fik vi også et indblik i, hvad der blev tænkt rundt om på Slotsholmen i de dage i november 2020.
Talte om Danmark som det næste Wuhan
Kontorchef Morten Holland Heide mindede fra sin plads i vidneskranken om, at der var en god grund til, at alting gik så stærkt i begyndelsen af november i fjor.
"Situationen var, at vi talte om Danmark som det næste Wuhan", sagde han og blev senere udspurgt om, hvor det med 'Wuhan' kom fra.
"Det var noget, vi gik og sagde til hinanden i afdelingerne", forklarede han.
Morten Holland Heide blev især involveret i arbejdet med regeringens beslutning dagen efter det centrale møde i KU-udvalget.
Som kontorchef i Justitsministeriet stod han i spidsen for det kontor, hvor de forskellige ministerier blandt andet kunne trykteste deres fortolkning af lovgivningen. Af samme grund var han også inde over arbejdet med lovgrundlaget for regeringens beslutning om at aflive alle mink.
Sent om aftenen den 3. november - altså få timer efter beslutningen er truffet - fik Morten Holland Heide en e-mail fra afdelingschef Anne-Mette Lyhne i Justitsministeriet. I mailen stod, hvordan man i Justitsministeriet tolkede beslutningen på KU-mødet.
"Overordnet en meget hård linje – alt skal slagtes bortset fra evt. en meget lille mængde genpulje-mink".
Mailen indeholdt flere punkter, men rejste også mange spørgsmål, der bidrog til at nære den store forvirring blandt afdelingschefer og kontorchefer dagen efter.
Forvirringen kom bl.a. til udtryk på et tværministerielt møde om formiddagen den 4. november - omtrent seks timer, før beslutningen blev meldt ud til offentligheden.
"Det var også forvirrende for mig", forklarede Morten Holland Heide.
"Jeg havde ikke haft lejlighed til at se KU-sagen og blev kastet ind i mødet", forklarede han og fastlog, at det ikke var let at blive klar på, hvad der var besluttet.
Arbejdstesen holdt ikke
Hvad der skete efter mødet, har vi siden gennemgået en del gange i Minkkommissionen. Sundhedsministeriet ville have Fødevareministeriet til at tjekke, om 'Lov af hold af dyr' ville kunne rumme beslutningen i lyset af den nye og mere alvorlige risikovurdering fra Statens Serum Institut.
Selv om afdelingschef i Fødevareministeriet, Tejs Binderup, meldte ud, 'Lov om hold af dyr' ikke kunne bruges, endte det i løbet af eftermiddagen med at blive decideret arbejdstese i Justitsministeriet, at den faktisk var vejen frem.
Først en halv time før Mette Frederiksen på et pressemøde beordrede alle mink aflivet, stod det endegyldigt klart, at der ifølge Fødevarestyrelsen ikke er hjemmel i lov om hold af dyr. Tejs Binderup sendte en e-mail til Anne-Mette Lyhne i Justitsministeriet:
"FVST (Fødevarestyrelsen, red.) vil gerne have en kontakt til jer. De mener ikke, at hjemlen kan udbredes til hele landet".
Dagen efter pressemødet blev Morten Holland Heide fra Justitsministeriet igen involveret i sagen. Justitsministeriet gjorde nemlig endnu et forsøg på at se, om loven kunne 'tryktestes' og bruges til at understøtte Mette Frederiksens udmelding på pressemødet.
Det er ofte kontorets rolle at udfordre ministeriernes fortolkninger af lovene, hvis der opstår tvivl, forklarede han.
"De enkelte fagministerier har ansvar for deres egen lovgivning, men vi kigger gerne på den, stikker lidt til dem, udfordrer dem for at se, om vi sammen kan nå frem til et andet resultat".
Selv om juristerne i Justitsministeriet kiggede på 'Lov om hold af dyr' igen, nåede de til slut frem til, at der ikke var grund til at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering.
Embedsmand: NOST'en har fået besked
Allerede den 5. november om eftermiddagen lå det altså fast, at der ikke var lovhjemmel til den beslutning, som Mette Frederiksen har meldt ud dagen før.
Kommissionens udspørger Jakob Lund Poulsen ville gerne vide, om departementschefen i Justitsministeriet, Johan Legarth, blev informeret om konklusionen.
"Ja, det gør han på et tidspunkt", sagde Morten Holland Heide, men uden at komme det nærmere ind på, hvordan og hvornår. Formelt set er det også hans afdelingschef, Anne-Mette Lyhne, der i givet har stået for kommunikation opadtil i det ministerielle hierarki.
Om det skete, og hvornår, bliver vi muligvis klogere på, når Anne-Mette Lyhne skal genafhøres næste lørdag. Her får vi muligvis også få svar på en anden interessant oplysning, der dukkede op i en mail fra afdelingschefen i Justitsministeriet til bl.a. Morten Holland Heide under dagens afhøringer.
I mailen stod: "NOST er opmærksomme på, at der skal etableres hjemmel".
NOST er Den Nationale Operative Stab, der med politiet i spidsen skulle koordinere aflivningerne af landets mink.
Derfor er oplysningen om datoen opsigtsvækkende. For alt imens, der opstod klarhed over den manglende lovhjemmel i ministeriet – og NOST'en angiveligt blev informeret - blev den information ikke delt med hverken offentligheden eller minkavlerne.
Avlerne fik i stedet et brev i netop disse dage, hvor der stod, at de skulle aflive minkene hurtigst muligt.
Morten Holland Heide forklarede, at han først blev involveret i spørgsmålet om hjemmel igen lørdag. Indtil da knoklede han bl.a. med udmøntningen af den såkaldte Nordjyllands-pakke med særlige restriktioner i det nordjyske og skænkede ikke hjemmelsspørgsmålet flere tanker.
Han blev dog involveret i arbejdet igen, da han skulle bidrage til at udforme den nye hastelov, der skulle på plads for at lovliggøre ordren. Det skete lørdag ved middagstid.
En irriterende fornemmelse
I løbet af den lørdag aften, mens han og kollegaen Mads Møller Langtved skrev på loven, begyndte de begge to at få en irriterende fornemmelse af, at noget er rivravruskende galt.
"Det kommer ligesom snigende", forklarede han i vidneskranken.
Morten Holland Heide og Mads Møller Langtved undrede sig mere og mere over mediehistorierne om, at aflivninger kører for fuld tryk, og mest af alt over, at at der ikke er nogen, der for alvor skrev eller sagde noget om, at minkavlerne faktisk slet ikke var forpligtet til at aflive uden for zonerne.
Under sin afhøring bidrog Mads Møller Langtved med sin version af den undren:
"Morten og jeg taler om, at det egentlig er lidt mærkeligt, når man ser nyhederne, at ingen siger, det er frivilligt at aflive. Det er jo en væsentlig oplysning", siger han.
Sent om aftenen valgde de derfor at dele deres undren med en kontorchef i Fødevareministeriet.
"Vi gør opmærksom på, at vi synes, det er mærkeligt", forklarede Mads Møller Langtved om en mail, der blev sendt til kontorchef Paolo Drostby i Fødevareministeriet.
Hvorfor oplysningen om den manglende lovhjemmel forputtede sig i ministerierne, bliver vi muligvis klogere på i lørdag. Her skal afdelingschef i Fødevareministeriet Tejs Binderup genafhøres. Og det bliver ikke just en kort seance. Indtil videre er der sat fire timer af til afhøringen.
Rettelse 06/11 09:45: I en tidligere version fremstod det som om, at Asbjørn Brink er afdelingschef i Justitsministeriet. Han er retteligt afdelingschef i Finansministeriet.
