Af Karl Iver Dahl-Madsen
Den nye regering har desværre startet sit virke med en dybt usaglig beslutning på fødevareområdet – nemlig stop for nye havbrug i Danmark.
Opdræt af store ørreder i åbne strømrige farvande er en af de suverænt mest ressourceeffektive former for animalsk produktion – forstået på den måde, at værdiskabelsen pr. miljøpåvirkningsenhed er helt i top. Dels fordi havbrug er en meget lønsom forretning, dels fordi miljøpåvirkningen på de rigtige lokaliteter er meget lille og meget mindre end tæt på kysten og inde på land.
Fiskene smager godt og anbefales af myndighederne som sunde, og markedet er i stærk vækst, så havbrug skal vi have mere af.
Østersøen er verdens bedste hav til opdræt af laksefisk. Den har åbne strømrige lokaliteter, men er alligevel beskyttet mod de kraftigste storme og de højeste bølger. Østersøen har en perfekt saltholdighed på 8 promille, så fiskene ikke bruger energi på at udveksle vand & salt med omgivelserne, hvilket giver den bedste foderudnyttelse og god beskyttelse mod sygdomme. Sidst, men ikke mindst findes der ikke lakselus – som er en dyr plage for norsk havbrug – i Østersøen. Primærproduktionspotentialet er stort. Ca. 500.000 ton/år til en værdi af 20 mia. kr. = knap 20 pct. af den globale produktion af store laksefisk, som nu er på 3 mio. ton. Investeringerne er overskuelige, da netburene ikke er særlig dyre, og da det er vedvarende energi i form af bølger og strøm, der sikrer frisk iltrigt vand til fiskene og transporterer næringsstofferne tilbage i det biologiske kredsløb. Produktionen vil give arbejdspladser til gode lønninger både i produktionen og forarbejdningen. Og helt uden nogen som helst form for statsstøtte.
I den danske del af Østersøen er der et produktionspotentiale på 1/3 af de 500.000 ton/år, men i betragtning af, at Danmark er det land i den baltiske region, der har størst viden og erfaring om fiskeopdræt, og at Bornholm ligger godt placeret for at kunne blive Østersøens havbrugscentrum, er der god grund til at forvente, at danske firmaer kommer til at forestå en stor del af den resterende produktion.
Men hvad så med miljøet? Det er rigtigt, at der vil ske et udslip af næringsstoffer fra en sådan produktion, ca. 20.000 ton N/år i forhold til kvælstofcyklus i Østersøen på 1 mio. ton/år. Men det kan kompenseres og neutraliseres ved dels at bruge fisk fra Østersøen som dele af foderet, dels ved at bruge en del af det markante samfundsmæssige overskud ved produktionen på at genoprette natur & miljø og ved at fjerne kvælstofkilder, der er meget billigere end offeromkostningerne ved at stoppe havbrug.
Der er rigtig mange gode grunde til at udvikle havbrugserhvervet så hurtigt som muligt i Østersøen.
Derfor må vi, der holder af akvakulturen, nu forvente, at Landbrug & Fødevarer melder klart ud, og anholder regeringens forkerte beslutning om havbrugsstop. Og beder regeringen sætte fuld fart på udviklingen af havbrug, som er en af de mest lovende af fremtidens fødevareproduktioner.
Der er stærke kræfter, der med usaglige begrundelser ønsker at afvikle store del af den danske landbrugsproduktion. De får vind i sejlene, hvis en så oplagt lønsom og ressourceeffektiv produktion som havbrug ikke kan nyde fremme.
Så alle dele af Landbrug & Fødevarer må stå sammen og alle-for-én sikre, at ingen dele af madproduktionen mobbes ud af Danmark – til stor skade for økonomi, natur, miljø & klima.