Af Iben Krog Rasmussen, medstifter og udviklingsdirektør i Tænketanken Frej.
Dyrenes Beskyttelse og politikere har i sidste uge turneret medierne rundt med historien om, at omkring 9.000 danske smågrise hvert år dør på samlestederne. Det lyder umiddelbart af meget. Sættes tallet i relief med de 14,1 mio. smågrise, som vi hvert år sender over grænsen, udgør de 9.000 døde smågrise kun 0,063 pct. af det samlede antal eksporterede smågrise.
Mange landmænd argumenterer for, at det er flot, at det er en så lille en andel af grise, der dør, og jeg er sikker på, at både I og lastbilchaufførerne gør jeres bedste for at mindske antallet af døde smågrise på vej til transport. Derfor er det også ærgerligt, at I landmænd og lastbilchauffører kommer til at fremstå som skurkene i sagen om smågrises dødelighed. Hvis der er en ting, som min opvækst på en gård med grise har lært mig, er det nemlig, at døde grise for jer bestemt ikke er ønskeligt.
Slår ikke benene væk
Den 24. januar tog P4 Morgen ud og besøgte en griseproducent for at høre hans side af sagen. Den ellers sympatiske griseproducent baserede dog alene sin argumentation for, hvorfor han ikke ønskede døde smågrise på et økonomisk rationale. Nu kan I måske sidde og himle over kaffen, men kom nu. Økonomiske argumenter for at holde levende væsener i live er bare ikke noget, der slår benene væk under os borgere i 2019. Jeg ved, at I holder af jeres grise. Hvorfor er det, at I ikke tør vise det?
I tirsdags udsendte Danske Svineproducenter (DS) så endelig en pressemeddelelse om, at det ikke er deres ønske, at smågrisene bliver aflivet ved samlestederne, og de bragte endda etik på banen. Det er forfriskende og tiltrængte takter fra DS. Jeg mangler dog stadig at høre fra jer, at I også selv kan gøre det endnu bedre. At det ikke kun er dyrelægers og lovgivers skyld, at grise bliver aflivet ved grænsen.
Vi ved, at I griseproducenter af og til kan føle jer som en brik i to fremmede menneskers skakspil. Men for os der kigger med udefra, gør I heller ikke meget for selv at styre spillet og sikre, at næste træk ender til jeres fordel.
I skal gøre det bedre
Hvorfor fortæller I ikke mine venner og mig på Nørrebro, at I arbejder for at mindske antallet af døde smågrise ved samlesteder? Det skal ikke være falsk kommunikation, men sagen om døde smågrise er kun en mediesag, så længe der er modsatrettede holdninger. Hvis I viste, at I selvfølgelig er enige i, at en død gris altid er en død gris for meget, så havde I automatisk aflivet historien.
Som en landmand sagde til en Frej-frivillig ved dette års Kramp Open: »Vi gør det jo allerede rigtig godt. En halv promille døde smågrise – det kan ikke gøres bedre! Samfundet burde i stedet for at skælde os ud give os ros!« Og ja kære landmænd – I gør det godt, og jo mere jeg tænker over dødstallet på en halv promille smågrise, jo mindre lyder det. Men selvfølgelig kan I gøre det bedre. Det skal I. Det skal vi alle sammen. Tænk sig, hvis målet ikke var at gøre det endnu bedre? Den frivillige i Frej svarede landmanden: »Jeg elsker at se Tour de France om sommeren. Det er fantastisk at se den glæde, vinderen udstråler, når han kan indtage den øverste plads på podiet som sejrherre i verdens hårdeste cykelløb. Men allerede dagen efter går han igen i gang med at træne. For næste år kan, skal og vil han være endnu bedre – ellers vinder han ikke igen. Den drift og bestræbelse for udvikling fascinerer mig. Samme ville jeg gerne mærke endnu tydeligere fra dansk landbrug. Det er simpelthen et vilkår for at forblive i verdenstoppen«.
