Dette er 'Ordet er frit' og artiklen er udtryk for skribentens egen holdning.
Af Niels Skovgaard, formand, LandboUngdom
Når den nationale udmøntning af CAP-reformen skal færdigforhandles, er det afgørende, at der ud over natur, dyrevelfærd og grøn omstilling, også sættes fokus på generationsskifterne og de driftige unge landmænd, som gerne vil etablere sig og være en del af fremtidens landbrug. Med den strukturudvikling, vi ser i Danmark, hvor der stilles store kapitalkrav til unge landmænd, hvor gennemsnitsalderen for etablerede landmænd stiger, og hvor udenlandske investorer flittigt opkøber billig dansk landbrugsjord, er vi nødt til at hjælpe de unge på vej. Vi skal sikre, at fremtidens landbrug er ejet af danske landmænd, og vi skal sikre, at unge har lyst til og mulighed for at etablere sig som fødevareproducent i Danmark.
I den nuværende landbrugsreform, som udløber i slutningen af 2022, er 2 procent af EU-midlerne øremærket unge landmænd, som gerne vil etablere sig. Man kan søge den hektarbaserede ’ungstøtte’ som en top-up på den direkte hektarstøtte – med andre ord et supplement til grundbetalingen. Støtten kan søges på de første 90 hektar og kan søges i fem år, såfremt man opfylder de enkle krav, som er opstillet. Ungstøtten giver den unge nyetablerede landmand en top-up på cirka 1.100 kr./hektar om året. Det svarer til en samlet femårig støtte på cirka 500.000 kr.
Som udgangspunkt fungerer den nuværende støtteordning – pengene kommer. og administrationen er enkel. Problemet ligger i, at pengene i den nuværende ordning fungerer som et likviditetsindskud på 100.000 kr. om året i fem år. Pengene bliver brugt til daglig drift, men er på ingen måde afgørende for at generationsskifterne bliver realiseret. Fra EUs side lægges der i den kommende CAP-reform op til at hæve tilskuddet fra 500.000 kr. til 750.000 kr. Det er en god anledning til, at vi også kigger på den nationale udmøntning. Vi skal sikre, at ungstøtten i højere grad motiverer og fremmer generationsskifterne.
Vi ved, at den store udfordring ved landbrugsetablering er mængden af kapital, som kræves. Vi skal i dag stille med 20-25 pct. egenkapital, og når en ejendom i gennemsnit koster 25 mio. kr., finder rigtig mange unge alternative og økonomisk mere sikre karriereveje. Dette ses tydeligt, når man kigger på gennemsnitsalderen for en landmand i Danmark. Her er kun 6 pct. under 40 år. De, som alligevel har modet og viljen til at blive landmand, er ofte tvunget til at optage dyre lån med mindst 8 pct. i rente for at imødekomme kravene om 20-25 pct. egenkapital. Det er bestemt ikke en finansieringsmodel, som styrker den nyetableredes forretning og muligheder. En ny ungstøtte-ordning ændrer heller ikke på det faktum, at det er svært at skrabe den mængde egenkapital sammen. Alligevel kan enhver støttekrone virke tungtvejende, hvis alternativet er dyre belåninger.
Hvis vi i fremtiden går fra den hektarbaserede støtteordning, som er et likviditetsindskud, og i stedet udbetaler ungstøtten som et engangsbeløb ved etableringens start, vil støtten få langt større værdi. Hvis det administreres enkelt og effektivt, så ansøgeren har pengene ved etablering, kan støtten optræde som en del af ens egenkapital, når man skal i forhandling med realkreditinstitutter og banker. De 750.000 kr. vil altså få langt større betydning, hvis de alternativt skal lånes til mindst 8 pct. i rente.
For at modellen med et engangstilskud kan blive en succes, kræver det dog en enkel ordning, både for landmanden, banken og for landbrugsstyrelsen – alle parter behøver sikkerhed. Rammerne og kravene for at få pengene skal være gennemskuelige, og der må ikke gå bureaukrati i den. Det må ikke ende som sagerne med minivådområderne, hvor pengene ikke kommer til tiden. Samtidig skal vi sikre nogle ufravigelige ansøgningskrav, så pengene kommer ud til de relevante ansøgere og ikke spekuleres væk fra erhvervet, som vi tidligere har set. Det handler om lave en ordning, der opfylder dets formål – nemlig at hjælpe, motivere og fremme generationsskifterne i dansk landbrug.
