En gevinst for landbruget, hvis den dårligste tredjedel stopper

Der er mange bud på, hvor meget landbruget bidrager til samfundsøkonomien. Hvilke tal bruger nationalbankdirektør Lars Rohde selv?

Landbrugets betydning er på skrump. I dag er det kun 1,2 pct. af samfundets værditilvækst - det vi kalder bruttofaktorindkomsten - der kommer fra landbruget. I 1980 bidrog landbruget med fem procent. Siden finanskrisen er det danske bruttonationalprodukt steget med 10 pct. I forhold til det betyder landbrugets 1,2 pct. relativt lidt for den danske økonomi.

Hvad er dit syn på landbruget?

Selv om betydningen aftager, stiger landbrugsproduktionen, og produktivitetsfremgangen er mindst på højde med industriens. Det er med til at sætte dagsordenen, at landbruget er ramt af et dårligt bytteforhold, hvor man producerer mere og mere og får mindre og mindre for det. Men man skal huske, at der er mange landmænd, der tjener penge uanset hvad, så det kan altså godt lade sig gøre at drive landbrug i Danmark.

Er landbrug et specielt erhverv med særlige udfordringer?

Glem et øjeblik, at det er landbrug. Erhvervet skal sammenlignes med en industriproduktion med den forskel, at direktøren også er ejer. Landmanden er i en branche, hvor overskuddet svinger af to årsager - dels de naturgivne som vejr og vind, dels verdensmarkedsprisen, som også er uforudsigelig. I et erhverv med stærkt svingende indtjening uden systematik skal man være velkonsolideret. Det er ikke forskelligt fra andre erhverv.

Landbruget har en svimlende gæld på 312 mia. kr. Hvad betyder det for stabiliteten af den danske økonomi, hvis mange landmænd går konkurs?

Det betyder ikke noget for den finansielle stabilitet. Det kan være et problem for enkelte mindre og lokale pengeinstitutter, men de må selv stå på mål for det og tage tabene. Det er private virksomheder ligesom landbrug og har forhåbentlig vidst, hvad de gjorde, og kalkuleret en risiko. Men tabene vil i givet fald være lokale og spredte, og de betyder ikke noget for de store banker.

Har landmænd forpasset muligheden for at undgå konkurser, når renten stiger?

Omkring 200 mia. kr. af gælden er med variabel rente, og det er stærkt bekymrende, at landmændene under det seneste opsving med pæne overskud ikke har benyttet lejligheden til at lægge om til en fast lav rente, mens tid var.

Det er heller ikke alle, der har haft råd til at lægge om?

Præcist. Det er endnu et krisetegn. Men man skal have et usædvanligt lyst livssyn, hvis man tror på, at renten fortsætter med at være nul.

Men situationen er den, at gælden er stor og indtjeningen på vej ned. Hvad skal man gøre?

Man skal sørge for, at landbruget ikke er i en permanent krise. Lige nu er det lidt som et kasinospil, hvor landmanden satser på, at rødt kommer ud hele tiden - altså at renten bliver ved med at være lav. Men renten vil stige på et tidspunkt, og nogle vil ende i konkurs.

Og hvornår stiger renten så?

Vi giver os ikke af med at forudsige, om renten stiger eller falder, men vi har haft lave renter historisk længe. Der er en rentenormalisering i gang i USA og i euroområdet, som danske renter er knyttet til. Det signalerer, at perioden med lempelig pengepolitik nærmer sig en afslutning. Men vi er ikke i slutningen af en højkonjunktur endnu, og vi forventer en vækst på et par procent om året i de næste par år. Men vi forventer, at renten skal stige, inden vi går i lavkonjunktur, for ellers har man forpasset tidspunktet til at bruge rentesænkning til at dæmpe en ny krise.

Og så havner mange i en klemme og risikerer konkurs?

Man må gå ud fra, at der er en sammenhæng mellem lav produktivitet og dårlige driftsresultater. Nogle landmænd er finansielt klemte, så de ikke kan lave de investeringer, der kan give en højere produktivitet. Samlet set kunne landbruget hæve sin indtjening og produktivitet ganske betydeligt ved, at nogle af de dårligste landmænd blev hjulpet ud af de landmænd, der har et større talent for at drive landbrug. Det vil være en fordel for alle - også landbruget.

Så udsigten til konkurser og færre landbrug er en fordel?

Situationen kalder på den rå kapitalisme, som landbruget selv hylder. Nogle skal tage tabene, for sådan er spillereglerne. De bedste overlever, og det er en fordel for landbruget, hvis den dårligste tredjedel bliver hjulpet ud af erhvervet. Det vil få produktiviteten til at stige - ud fra den betragtning, at det er dem med de dårligste driftsresultater, der forsvinder.

Men det handler jo også om mennesker?

Nu håber jeg ikke, at jeg bliver jaget ud af Herning med høtyve, men jeg forstår ikke den mentalitet, man har i landbruget. Der er enorm fokus på de landmænd, der har det svært. Hvorfor koncentrerer man sig ikke om dem, det går godt for? Landbruget er en del af en markedsøkonomi, og det er det eneste erhverv, hvor man ikke kan få lov at gå fallit i fred. Man glemmer helt, at der er en stor del, der klarer sig fremragende. Det vil være en fordel for alle, hvis den dårligste tredjedel af bedrifterne blev overtaget af de dygtigste.

Faktaboks

Blå bog: Lars Rohde

  • Nationalbankdirektør, kgl. udnævnt formand for direktionen 2013.
  • Født 21. marts 1954 i Aarhus-forstaden Højbjerg

  • Uddannelse
Cand. oecon, Aarhus Universitet
  • Økonom i 
Arbejdernes Landsbank 1981-82 
Danmarks Nationalbank 1982-84 
Lægernes Pensionskasse 1985-88
  • Direktør i 
Lægernes Pensionskasse 1988-89, Realkredit Danmark 1989-98, 
Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) 1998-2013

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle