En lur på sofaen kan gi' lige så meget som slagtesvinene

Nye beregninger fra Østlige Øers Svinerådgivning viser, at det for mange slagtesvineproducenter er lige så rentabelt at ligge på sofaen som at ha' svin i stalden.

Det koster, når elektrikeren skal have sine penge. Når gyllepumpen skal repareres, og foderanlægget skal vedligeholdes.

Faktisk viser nye beregninger fra Østlige Øers Svinerådivning, at omkostningerne æder så meget op af fortjenesten, at ved et dækningsbidrag på 125 kr. per slagtesvin, så kan det ligeså godt betale sig at leje sine stalde og jorden ud.

Eksemplet er hentet fra chefkonsulent Hans Jørgen Rasmussens egen produktion af 5.800 slagtesvin om året.

De sidste fem år har slagtesvineproducenterne generelt i Danmark i snit kunnet oparbejde et dækningsbidrag på 105 kr.

"Det giver stof til eftertanke," siger han og forklarer, at han i øjeblikket går og overvejer, om det så er sliddet værd at fortsætte, når han rent økonomisk får lige så meget ud af at stoppe som svineproducent.

"Det er et dilemma, og jeg er i syv sind. Emotionelt betyder det så, at jeg ophører med at være aktiv landmand, og det vil jeg være ked af," siger han.

Mange får ikke regnet på det

Ifølge Hans Jørgen Rasmussen er det kun omkring en tredjedel af alle svineproducenter, som i snit får mere end 125 kr. i DB per gris.

Et problem er, at mange producenter ikke får foretaget de reelle beregninger af udgifterne i deres produktion.

"Det hele kommer jo an på, hvor mange udgifter, dækningsbidraget skal betale. Der er for lidt fokus på at få gjort op, hvad der er af udgifter. Når elektrikeren kommer forbi, er det så en udgift som svineproducent eller i laden eller begge dele? Det bliver slet ikke gjort op, og derfor har man ikke et billede af situationen. Mange undervurderer nok udgifterne," siger han og understreger, at han selv blev meget overrasket over, at det ikke kunne betale sig at producere svin på hans egen bedrift.

Han understreger dog også, at der kan være stor forskel på, hvad svineproducenterne har af udgifter.

"Nogle er jo dygtigere til at klare tingene selv og kan på den måde have billigere udgifter. Det kan også være, at en soholder kan få bedre økonomi i en stald. Han kan måske bruge noget af sin arbejdskraft bedre, lave produktion af grise, han ellers har svært ved at sælge, og klare transporten selv," siger han.

Læs mere om beregningerne i næste nummer af magasinet Svin.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle