Ender udenlandsk arbejdskraft som en økonomisk byrde?

Statistik viser generelt, at udenlandsk arbejdskraft er en økonomisk gevinst for samfundet, men alligevel mener hver fjerde dansker det modsatte. Det viser en ny rapport fra Landbrug & Fødevarer.

En fjerdedel af danskerne mener, at det koster landet mere end det gavner, når der kommer udenlandsk arbejdskraft til landet.

Det viser en spørgeundersøgelse fra november 2018 foretaget af Landbrug & Fødevarer og foreningen Axcelfuture.

”Jeg synes, det er overraskende, at så mange er af den opfattelse”, lyder det fra cheføkonom i Landbrug & Fødevarer, Frank Øland, der er en af forfatterne bag rapporten.

Hans vurdering kommer ud fra den betragtning, at flere undersøgelser har vist, at virkeligheden er en ganske anden.

”Alt, hvad vi kan se og påvise ved hjælp af statistik, er at udlændinge, der kommer herop for at arbejde, generelt er en økonomisk gevinst for samfundet”, forklarer cheføkonomen.

Hvem er de 25 procent?

På Københavns Universitet forsker Jonas Felbo-Kolding blandt andet i udenlandske arbejdstagere og integration på arbejdsmarkedet.

Han finder også resultatet af spørgeundersøgelsen interessant, men ønsker, at man dykker længere ned i dataene, for at finde ud af, hvem de 25 procent i virkeligheden er.

”Der er ikke som sådan noget videnskabeligt belæg for forestillingen om, at udenlandsk arbejdskraft koster samfundet. Hvad, der ligger til grund for svaret, er derfor svært at sætte spids på. Det er nærtliggende at tænke, at det handler om en bestemt befolkningsgruppes følelser omkring arbejdskraft, frem for en analyse af økonomiske fordele og ulemper”, fortæller Jonas Felbo-Kolding efter præsentation af spørgeundersøgelsens resultat.

”Derfor bliver det først rigtig interessant, hvis vi kan gå ned og se data som alder, job og uddannelsesniveau på de adspurgte, der vurderer udenlandsk arbejdskraft til at være en økonomisk byrde", fortæller han.

På den måde kan man kortlægge demografien og bedre analysere sig frem til svar på, hvorfor folk har svaret således.

Politisk retorik kan lægge til grund

Uden at kunne konkludere direkte på det, har forskeren en teori om et par af de tendenser, der kan have effekt på svarene.

"Den retorik vi ser fra politikere og medier omkring udenlandsk arbejdskraft er meget stærk i øjeblikket. Debatten om indvandring fylder meget i mediebilledet, og den er med til at skabe poler i samfundet, der kan have en effekt på en spørgeundersøgelse som denne", siger Jonas Felbo-Kolding.

Af samme grund er det endnu vigtigere, at få klarlagt demografien bag de deltagende i spørgeundersøgelsen, mener han.

"Vi ser nogle, der taler stærkt for den udenlandske arbejdskraft og indvandring generelt, hvorimod andre gør det modsatte. Når politikere udtaler sig så eksplicit som de gør i indvandringsdebatten, er det ikke underligt, at  specifikke grupper kæder ting sammen, og for eksempel ikke skelner mellem generel indvandring og arbejdstagere fra udlandet", fortæller forskeren fra Københavns Universitet.

Følelelsespræget debat

Hos Landbrug & Fødevarer tilslutter man sig teorien om, at den følelseprægede debat kan have en effekt på svarene i undersøgelsen, men resultatet er og bliver det samme, lyder det.

"Det er ikke usandsynligt, at der ligger nogle fordomme til grund for en del af svarerne. Men når der som i dette spørgsmål kun er tale om forhold af økonomisk karakter, finder jeg det stadig underligt, at så stor en del af de adspurgte ser udenlandsk arbejdskraft som en omkostning", siger Frank Øland, L&F.

 Han vil sammen med Axcelfutures bruge undersøgelsen til at arbejde mod politiske forslag til at lempe reglerne for at skaffe udenlandsk arbejdskraft.

"Vi er også klar over, at den politiske velvilje for at lempe reglerne for at skaffe udenlandsk arbejdskraft ikke er lige stor alle steder. Navnlig på grund af den debat om indvandring, der kører lige nu. Det er i debatten vigtigt, at skelne mellem flygtninge og udenlandsk arbejdskraft", lyder det fra L&Fs cheføkonom.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle