Med regeringens planer om at reducere 6.500 ton kvælstof fra 2027 vil det få katastrofale konsekvenser for landbrug i særlige områder. Nyt, mere detaljeret kort afslører, hvilke områder der bliver hårdest ramt.
Store områder i Jylland kan se frem til en fordobling af det nuværende målrettede kvælstofkrav fra 2027.
Det afslører et mere detaljeret kvælstofkort, som LandbrugsAvisen nu kan afsløre, og som Miljøministeriet har lavet.
Tidligere har LandbrugsAvisen vist et kort over, hvordan de 3.500 ton kvælstof, som den målrettede regulering skal fjerne i dag, rammer landet ifølge nye beregninger.
Det er bare sådan, at regeringen i sit udspil nu lægger op til at fjerne hele 6.500 ton kvælstof med indfasning fra 2026.
Det er der også lavet et kort over, og det har LandbrugsAvisen også fået fat i.
Her kan man se, hvordan de grønne områder bliver ramt hårdest, mens de mørkeblå områder bliver mildere ramt.
Skalaen er i kg N pr. ha.
katastrofalt krav
Kortet viser, at man i Midt- og Vestjylland, i dele af Sydjylland og på det vestlige Fyn skal reducere udvaskningen med op til 21,5 kg N pr. ha.
I dag er det sådan, at 30 pct. målrettede efterafgrøder svarer til 10 kg. N pr. ha.
Hurtig hovedregning giver dermed, at de nævnte områder kan se frem til en fordobling af efterafgrødekravet, hvortil man skal lægge de pligtige efterafgrøder på op til 20 pct.
Det giver efterafgrødekrav på over 80 pct. i de grønne områder på kortet.
"Det er et katastrofalt stort krav, og for nogle vil det være helt håbløst at leve op til", siger Anders Panum, miljødirektør i Landbrug & Fødevarer, og fortsætter:
"Seges har lavet konsekvensberegninger, der viser, at med den regulering, vi har i dag, så vil det betyde braklægning på over 20 pct. af arealerne, landmændene vil være tvunget ud i massiv undergødskning, og de skal have efterafgrøder i et massivt omfang".
Ifølge samme analyse vil andelen af konkurstruede og stærkt konkurstruede bedrifter i de seks områder, Seges har regnet på, stige fra knap 15 til 30 pct. af bedrifterne.
skriger til himlen
En teknisk ændring, regeringen også lægger op til, er at ændre fordelingen af efterafgrødekravet til hele landbrugsarealet.
I dag er der ikke krav om målrettet regulering på fodergræsmarker, roer, økologi og mindre bedrifter på under 10 ha, men det vil der komme.
"Ifølge myndighedernes egne data er der en ret lav udvaskning på fodergræsmarker. Så skriger det jo til himlen, hvis de arealer skal udløse et krav om at reducere mere, end man udleder", siger Anders Panum.
Hvad gør man så som landmand?
"Ja, det er et godt spørgsmål, og det viser, at de mangler noget agronomfaglig viden her. Det ligner en Excel-beregning ud fra, hvilke fjorde der skal have reduceret kvælstof, men man glemmer at se på, hvordan det skal kunne lade sig gøre".
Skal reducere mere end udledning
Fødevare- og landbrugsminister Rasmus Prehn (S) har til LandbrugsAvisen udtalt, at man vil lave en helt ny reguleringsmodel.
Den skal gøre kravene mest muligt tålelige for landbruget, så man undgår konkurser.
"Det lyder jo meget godt, men det er lidt svært at have fantasi til at forestille sig, hvad man kan opfinde, der kan hjælpe en landmand med en fodergræsmark til at reducere mere, end han udleder", siger Anders Panum.
Vi ved, at der er lavet nye modelberegninger af tallene, men hvad ligger egentlig bag de her markante ændringer?
"Det savner vi at få indsigt i. Vi har ikke fået rapporterne bag beregninger, så vi ved ikke, hvorfor der i områder, hvor man tidligere var nået i mål, nu skal sættes hårdt ind, mens andre områder ikke længere har et behov".
uklart med bornholm
En ændring i kortet, der har vakt stor kritik fra bornholmerne selv, er, at Bornholm nu for første gang har fået et krav om målrettet regulering.
Ifølge Anders Panum er det svært at se, hvor det krav kommer fra.
"Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, hvad der skulle udløse, at der skal være så stort et krav på Bornholm. I de vandplaner, vi har nu, er analysen, at den kvælstoftilførsel, der kommer til de bornholmske områder, helt overvejende kommer østfra, fra Rusland, Balitkum osv.", siger han og fortsætter:
"Det er helt uklart, hvad det er for en miljøgevinst, man tror, man kan opnå ifølge det her kort".
