Energiafgrøder parkerer kulstof i jorden

Sparet gødning og kulstof i planter og jord gør energiafgrøder til klimavenlige afgrøder.

Danske landmænds valg af afgrøder i markerne kan have stor indflydelse på landbrugets klimapåvirkning. En af vejen til at reducere udledningen af klimagasser som CO2, metan og lattergas er dyrkning af energipil, energipoppel eller elefantgræs, som ender i danske kraftvarmeværker.

Ifølge Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, er der mange plusser og kun få minusser i relation til klima ved energiafgrøder. Et minus er, at man producerer færre fødevarer.

Energiafgrøder virker samlet set klimapositivt, først og fremmest fordi de lagrer mere kulstof i jorden end for eksempel korn. Det skyldes bl.a., at de er flerårige.

Samtidig får energiafgrøder som pil og poppel 40-50 kg mindre kvælstof pr. hektar end for eksempel korn. Det giver en reduktion i udledningen af lattergas.

Da de er flerårige (de ligger typisk i 20 år), vil energiafgrøder også resultere i mindre kørsel i marken med tilhørende forbrænding af diesel og udledning af CO2.

God effekt

Ifølge Jørgen E. Olesen er den samlede effekt af omlægning fra korn til energiafgrøder 1,3 til 1,4 ton CO2-ækvivalenter pr. hektar. Hvis energiafgrøderne erstatter fossilt brændsel, vil der også være en effekt på kraftværket, men erstatter de blot importerede træpiller eller -flis, giver det ingen yderligere klimaeffekt. Effekten kan også afhænge af, hvilke jorder man dyrker afgrøderne på.

Energiafgrøder vil klimamæssigt set være rigtig gode på lavbundsjorder, hvor det i forvejen vil give en klimaeffekt, hvis man tager dem ud af omdriften.

Der er også andre fordele.

»Det er godt med noget, man ikke høster hvert år, og godt ikke at køre for meget«, siger Jørgen E. Olesen.

Samtidig ser han et udviklingspotentiale, hvis de kan gro, samtidig med at man vådlægger lavbundsjorderne. I så fald skal man snarere over i energiafgrøder som rørgræs og lignende, vurderer han.

Aarhus Universitet har vurderet det realistisk at udbygge arealet med flerårige energiafgrøder som pil med 100.000 hektar. I dag er der under 10.000 hektar. Det vil dog kræve, at kraftværkerne også er interesseret i at aftage pile- og poppelflis. Afstanden er også ganske vigtig, da omkostningen til transport stiger med afstanden.

Tvivlsom økonomi

Henrik Kruse, projektkonsulent hos Agrovi, peger på, at man ikke for tiden kan love god økonomi i energiafgrøder på Sjælland.

»Vi ser meget svingende økonomiske resultater, og det skyldes bl.a., at flere sjællandske varmeværker er forbeholdne over for pileflis. Det betyder, at transportafstanden ofte bliver for lang og dyr. Som det er i øjeblikket, bliver landmanden heller ikke honoreret for de positive sideeffekter, som der er ved at plante energipil. Der har tidligere været tilskud til etablering af energipil, men det er der ikke længere«.

»Lige nu skal der nok være nogle mere bløde grunde til at gå i gang«, siger han.

Han øjner dog lys forude, idet der etableres mange nye flisfyrede kedler på kraftværker, som vil kunne aftage pileflis.

Faktaboks

Klimaeffekten af energiafgrøder

  • Mindre lattergasemission: 0,35 ton CO2-ækvivalenter pr. hektar pr. år
  • Mindre energiforbrug (traktor mv.): 0,4 ton CO2 pr. hektar pr. år
  • Øget kulstof i jorden binder: 0,7 ton CO2 pr. hektar pr. år
  • 100.000 hektar energiafgrøder kan reducere
  • ...lattergas med 35.000 ton CO2-ækvivalenter
  • ...energiforbrug med 37.000 ton CO2-ækvivalenter
  • og øge kulstofbinding med 66.000 ton CO2-ækvivalenter

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle