Enige blå partier sætter foden ned overfor nye kvælstof-kort: Så bliver det uden os

Det bliver uden de blå partier, hvis regeringen vil fortsætte den målrettede regulering efter de nye kvælstofkort, regeringen har lagt frem i landbrugsforhandlingerne.

Det lyder den klare melding fra de borgerlige partier, LandbrugsAvisen har talt med.

Nye kvælstofkort ændrer nemlig markant på, hvor i landet behovet for kvælstofreduktionen er, og skubber mere fjernelse af kvælstof over på færre hektar.

Regeringen lover, at der skal laves en ny reguleringsmodel, der kan afbøde de værste økonomiske konsekvenser, og det bliver også strengt nødvendigt, hvis de blå partier skal være med i en landbrugsaftale.

"Vi kan ikke leve med det her kort, det er klart. Konsekvenserne bliver enorme for især svineproducenter, der ikke kan producere de vinterafgrøder og dermed det foder, de skal. Det kommer til at ramme råvaregrundlaget", siger finansordfører fra Venstre Troels Lund Poulsen, der kritiserer regeringen for at komme med så markante nye oplysninger efter måneder med tekniske gennemgange:

"Det er totalt amatøristisk. Regeringen har bevidst eller ubevidst spildt vores tid med indlæg om kvælstof, hvor vi ikke har haft det opdaterede materiale. Igen har man en fornemmelse af, at regeringen spiller med fordækte kort. Nu skal vi forhandle ud fra et helt andet grundlag. Det er en bombe i forhandlingerne".

"Jeg mangler stadig at se nogle økonomiske konsekvenser af det her, men også af regeringens samlede landbrugsudspil. Det, tror jeg, handler om, at man så ville blive afsløret i, at det, man siger, om at ville holde hånden under dansk landbrug, er løgnagtigt".

arne på kontanthjælp

Hos Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative glæder man sig på nordjydernes vegne, da regionen helt slipper for målrettede efterafgrøder.

Det er dog en stakket glæde, når landmænd i det midt- og vestjyske står til at skulle bære en større del af slæbet.

"Det bliver ikke det her kort, vi slutter med, hvis Dansk Folkeparti skal være med i en aftale. Det ligger helt fast. Det er et skrivebordskort, der er lavet til forhandlingerne, og det er absolut ikke noget, vi kan leve med", siger finansordfører René Christensen (DF) og fortsætter:

"Da jeg så det første gang, tænkte jeg; enten er det for sjov, eller også er der ikke styr på fagligheden. Man kan selvfølgelig ikke drive en landbrugsvirksomhed, hvor man skal lave foder til sine grise, med så markante efterafgrødekrav".

"Så kan det godt være, at slagteriarbejderen får sin Arne-pension, men det hjælper jo ikke meget, når han er sendt på kontanthjælp inden, fordi der ikke er nogen grise at slagte".

kollektive virkemidler i spil

Fra minister Rasmus Prehn (S) lyder det ligeledes, at kortet udelukkende er et fagligt grundlag, og at man har intention om at lave en ny reguleringsmodel.

Det ligger dog fast, at færre hektar skal fjerne mere kvælstof på den ene eller anden måde.

Fra de borgerlige partier lyder det, at indsatsen i højere grad skal lægges over på de kollektive virkemidler.

Det vil sige minivådområder blandt andet og muslinger, som endnu ikke er vedtaget som et virkemiddel.

"Vi er nødt til at lave mere af indsatsen presset over til de kollektive virkemidler, for det her kort er forfærdeligt at se på. Jeg har bedt om at få nogle konkrete eksempler fra bedrifter i Midt- og Vestjylland, for jeg har svært ved at se, hvordan det her skal være muligt. Det kan ikke nytte noget at komme med krav, der er fysisk umulige", siger Konservatives landbrugsordfører Per Larsen, der fortsætter:

"Det er så lidt paradoksalt med de kollektive virkemidler, for der er det myndighederne, der overhovedet ikke har leveret det, de skulle, når det kommer til sagsbehandling af minivådområderne. Der skal lægges et helt andet arbejdstempo for dagen".

Ordførerne nævner desuden, at der skal ses på udledningen af kvælstof og fosfor fra spildevandsanlæg, hvilket også DF er med på.

"Målet er at få et godt vandmiljø, så det er jo det, vi skal arbejde hen imod. Der er desværre godt nok partier i de her forhandlinger, der går efter at begrænse landmændenes adgang til kvælstof, men det her handler om mange flere ting, der samlet skal give et bedre vandmiljø. Det er f.eks. spildevand, som vi også skal have fokus på", siger DFs René Christensen.

stor knast

Hos Nye Borgerlige lyder det fra landbrugsordfører Peter Seier Christensen, at det er uacceptabelt at lade så få landmænd bære hele byrden.

"Vi kan ikke acceptere, at man vil pålægge landbruget en byrde, der vil betyde, at dele af landbruget må lukke ned. Det kan vi ikke være med til, så er det en af de helt store knaster i forhandlingerne for os", siger han og fortsætter:

"En anden stor knast er landbrugsstøtten, hvor man lægger op til, at alle de her ting skal finansieres med landmændenes egne penge".

Peter Seier Christensen undrer sig over udspillet fra regeringen.

"Det undrer mig, fordi regeringen selv har sagt, at det her ikke må koste arbejdspladser, og så ligger de ting frem, som er dybt problematiske. Men vi kan ikke gøre andet end at presse på, så vi forhåbentlig kan skubbe tingene i anden retning".

vil se lokale konsekvenser

Ifølge LandbrugsAvisens oplysninger er forhandlingerne om landbrugsaftalen blevet mere konkrete indenfor den seneste uge, men der mangler stadig centrale oplysninger.

Det sidste stammer fra Venstres Troels Lund Poulsen.

"Skal vi videre, så skal vi have et bedre beslutningsgrundlag. Vi kommer ingen vegne uden erhvervsøkonomiske konsekvensberegninger, og vi skal vide, hvordan de her krav fordeler sig på lokalt niveau. Vi skal se, hvordan ser det ud i de 108 vandoplande, det kan vi ikke gennemskue lige nu", siger han.

Derudover lyder det fra Venstre, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Konservative, at det bliver vanskeligt at lave en bred aftale uden en second opinion og uden nye penge, som ikke stammer fra landbrugsstøtten.

"Hvis man har tænkt sig, at landbruget selv skal finansiere de her hårde krav, så bliver det en langsom kvælning af landbruget, ja, faktisk en hurtig kvælning nogle steder", siger Troels Lund Poulsen.