Betalt indhold af MSD Animal Health

Enkelte host kan betyde 525 kg mindre mælk

I denne artikel kan du læse, hvorfor du skal tage selv ”ubetydelige” host alvorligt, hvis du stiler efter den høje ydelse.

På denne tid af året kender du sikkert situationen: Du går gennem kalvestalden ved middagstid, hvor der normalt er ro. Du hører alligevel enkelte host fra én eller flere af kalvene. Du tænker, at kalvene er da rimelige friske. De kommer frem og drikker, så det betyder nok ikke noget. Og det går nok snart over igen. MEN her kan du tage grueligt fejl.

En nylig undersøgelse af viser, at kalve med selv meget små lungeskader, har 525 kg mindre mælk i første laktation sammenlignet med kalve uden lungeskader. Kalve blev ugentligt undersøgt for lungeskader ved hjælp af ultralydsscanning indtil de blev 8 uger. Derefter blev produktionsdata indsamlet. Undersøgelsen er den første, som viser så markant indflydelse på mælkeydelsen. Konklusionen er, at selv milde tilfælde af lungeskader, der ikke nødvendigvis påvirker kælvningsalderen, alligevel kan få stor indflydelse på mælkeydelsen. Derfor skal du ikke overse selv de milde tegn på lungebetændelse, hvis du stiler efter høj ydelse på sigt (Dunn et al., 2018).

Årsagen: En ko er som en stor bil med alt for lille motor!

Lungebetændelse hos kalve er en multifaktoriel lidelse, hvilket betyder, at flere ting spiller ind. Management, opstaldningsforhold, ventilation, fodring, kalvens modstandsdygtighed, vind og vejr samt sygdomsfremkaldende organismer som virus og bakterier er nogle af de områder, som er afgørende for, at en lungebetændelse udvikles. Derudover spiller kvægets anatomi og fysiologi ind. Kvægets lungefelt udgør f.eks. kun 1/3 af hestens lungefelt og skal for hver cm2 optage 2,5 gange så meget ilt over lungevævet. Og det selv om hestens og kvægets størrelse og vægt kan sammenlignes. Med andre ord kan en kalv eller en ko beskrives som en meget stor bil med en alt for lille motor.

Hvad kan du gøre for at forebygge lungebetændelse?

Forebyggelse af luftvejsinfektioner er altafgørende, da én kalv med lungebetændelse sjældent kommer alene. Vaccination mod lungeinfektioner er en mulighed. Vaccinen kan opbygge kalvens eget immunsystem til bedre at modstå udfordringer, der skyldes de bakterier og virus, som vaccinen indeholder. Det er vigtigt, at du i samarbejde med din dyrlæger foretager diagnostiske undersøgelser inden opstart af vaccination, så den rette vaccine med rette bakterier og/eller virus vælges.

Næste gang du oplever lidt hosten fra dine kalve, så husk at agere på det, hvis du stiler mod høj ydelse. Hosten går måske med tiden væk af sig selv, men følgerne forbliver! Tag fat i din dyrlæge eller læs mere om vaccination på  www.tidtilvaccination.dk eller i artiklen Sådan får du succes med vaccination.

Emneord sponsoreret, MSD Animal Health

Betalt indhold af MSD Animal Health

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.