Epidemien fortsætter: Nyt land ramt af afrikansk svinepest

Det nordlige Sumatra er nu officielt ramt af den frygtede sygdom. Det melder lokale myndigheder efter flere måneders rygter.

Efter flere måneder hvor der har været rapporter om øget dødelighed blandt svin på det Nordlige Sumatra og i andre provinser, har de indonesiske myndigheder nu erkendt offentligt, at der er udbrud af afrikansk svinepest i området.

Det melder FN's fødevareorganisation FAO's afdeling for dyresundhed i en officiel opdatering på situationen med den frygtelige smitsomme sygdom.

FAO melder, at der siden september har været forlydender om øget dødelighed for grise i området. Men at man nu oven på landbrugsministerens bekræftelse af udbrud samarbejder med FAO for at få råd om kontrol og inddæmning af de ramte områder, sådan at sygdommen kan begrænses mest muligt.

FAO melder, at følgende lande i Asien nu er ramt:

Kina, stort set alle provinser. Mongoliet, Vietnam, Cambodia, Nordkorea, Sydkorea, Laos, Myanmar, Phillippinerne, Timor, og nu altså Indonesien.

Afrikansk svinepest er frygtet, idet sygdommen har en høj dødelighed på næsten 100 procent af de ramte dyr. Det seneste år har den fjernet anslået mere end en fjerdedel af den kinesiske svinebestand.

Emneord

Top2

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle