Er Eva Kjer landbrugets marionet-dukke?

Spørgsmål til Lars Hvidtfeldt, viceformand for Landbrug & Fødevarer

Det mener jeg bestemt ikke. Jeg oplever, at hun gør som alle andre ministre: Hun lytter til mange, har sine egne holdninger og går sin egen vej i forhold til de områder, hun passer.

Hvorfor angribes hun så?

Det kan jeg jo ikke vide. Det bliver politikere engang imellem. Det kan være orkestreret af folk, der har en modsat interesse end den, hun fremmer. Måske det startede, da en pressemeddelelse fra Naturstyrelsen fik en overskrift om »forhadte vandløb«. Det startede straks en stor diskussion på Twitter. Det var nok en fodfejl.

Er det ok for politikere at genbruge formuleringer fra en lobbyorganisation?

Som interesseorganisation er det vores fornemste opgave at orientere politikerne om vores synspunkter. Mange gange tager ministeren grundessensen i et synspunkt og bringer det videre. Det er en succes for en interesseorganisation. Det samme vil man kunne genkende fra alle andre organisationer. I den konkrete sag er der tale om formuleringer i en vejledning til et udvalg, Det er en lillebitte, snoldet sag og det er næsten tragikomisk, som det er blæst op.

Seges blev hørt om en miljørapport?

Ja, Seges bliver ofte hørt og bedt om faglige input. Vi har et fagligt beredskab, der står stor respekt om. Samtidig er det begrænset, hvor mange eksperter, Danmark kan mønstre indenfor emnet kvælstof og landbrug. Det er naturligt, at Seges bliver sparringspartner i den sammenhæng.

Hvor går grænsen for, hvor meget en politiker bør lytte til lobbyister?

Selvfølgelig er der etiske og moralske grænser for, hvordan man driver politik. Man skal se på, om noget er i samfundets eller i private aktørers snævre, økonomiske interesse. Men det der med, hvor meget, man lytter til den ene fremfor den anden - det er et spørgsmål om politik. Og om, hvordan, en politiker selv synes, at tingene hænger sammen på den lange bane.

Er den aktuelle debat godt eller skidt for landbruget?

Når miljø og produktion bliver sat op som hinandens modsætning, er det aldrig til vores fordel.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle