Erfaren EU-ekspert: Stor sandsynlighed for "hårdt Brexit"

Erfaren EU-kender mener, at sandsynligheden for, at Storbritannien forlader EU uden handelsaftaler, er over 50 procent.

Sandsynligheden for et "hårdt Brexit" er over 50 procent. 

Sådan lød den ildevarslende analyse fra tidligere kabinetchef i EU-kommissionen og EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen på EU-topmøde for landbrug- og fødevareerhervet på Christiansborg tirsdag.

"Ét ord opsummerer situationen omkring Brexit: Kaos", sagde Poul Skytte Christoffersen, der har arbejdet med EU siden 1973, inden han oplistede en række muligheder for, hvordan Brexit vil forløbe.

Her nævnte han, at det stadig er en mulighed, at Storbritannien får en udsættelse så lang, at de vil være nødt til at deltage i EU-parlamentsvalget, der finder sted 26. maj.

Men det mest sandsynlige, ifølge den tidligere kabinetchef, er dog, at Storbritannien indtræder i en toldunion med EU, eller der bliver lavet en folkeafstemning om en udtrædelsesaftale.

Men begge dele er dog langt fra optimale løsninger.

"For eksempel kan en aftale om en toldunion ikke stå alene. For hvad med resten af udtrædelsen? Og told er bare en ud af mange kontroller ved grænsen, så det vil stadig være besværligt at handle med Storbritannien", lød det fra Poul Skytte Christoffersen.

Derfor ser den EU-erfarne mand derfor et hårdt Brexit som det mest sandsynlige lige nu.

I så fald vil det ske 12. april. 

EU-topmødet er arrangeret af Landbrug & Fødevarer, DI Fødevarer og Fødevare Forbundet NNF.

Faktaboks

Hårdt Brexit:

Brexit uden nogen aftaler med EU vil påvirke både privatpersoner og virksomheder, der skal forhandle og rejse mellem EU og Storbritannien.

For virksomheder, der handler med Storbritannien, som Arla og Danish Crown, vil det få en lang række af konsekvenser. F.eks. vil varer ikke længere kunne rejse over grænsen uden kontroller af told og kvalitetsstandarder.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle