Erhvervsøkonomisk chef: Banker lader færre landmænd gå konkurs

I november måned var der halvt så mange konkurser i landbruget som samme tid sidste år.

I november måned var der syv konkurser inden for landbrug, fiskeri mv., viser tal fra Danmarks Statistik. Det er halvt så mange som samme måned sidste år.

Årsagen skal findes i forbedret likviditet, siger erhvervsøkonomisk chef, Klaus Kaiser, hos Seges.

"Samtidig ser vi en større evne og vilje i den finansielle sektor til at bidrage til løsninger, så en konkurs kan undgås", skriver Klaus Kaiser i en kommentar.

Flere landmænd er blevet i stand til at overtage nødstedte nabogårde.

"Højkonjunkturen forbedrer likviditeten og giver mange landmænd mulighed for at konsolidere sig. Dermed kommer færre landbrug i en uoprettelig situation, og dem, der alligevel bliver nødstedte, er der flere landmænd, som er i stand til at overtage på ”normal” vis", skriver Klaus Kaiser.

Frontløber finder enkel og driftsikker afløser for hængebanenKvæg 6. december · 07:50

Opgjort som løbende 12 måneder, dvs. det seneste år, er vi nu nede på 124 konkurser i landbruget.

"Det er et fald på over 40 pct. fra efteråret 2016 og er udtryk for en meget positiv udvikling i landbrugets økonomi", skriver Klaus Kaiser.

"Baggrunden for faldet er, at store dele af landbruget nu har befundet sig i højkonjunktur de seneste 1-1½ år, og selvom vi formentlig har set det bedste af højkonjunkturen, vil det fortsat smitte af på antallet af konkurser i nogle måneder endnu", skriver han videre.

"Den positive udvikling i antallet af konkurser forventes at fortsætte et godt stykke ind i 2018. Som følge af vores forventning om en aftagende højkonjunktur i løbet af 2018, forventer vi dog efterhånden en lidt lavere faldhastighed i antallet af konkurser."

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu