Esben Lunde: EU-lande afviser nationalisering af landbrugspolitikken

EU’s landbrugs- og fødevareministre deler den danske bekymring for, at EUs landbrugspolitik bliver renationaliseret, hvis landbrugskommissær Phil Hogans udspil til reform bliver vedtaget.

Det sagde miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i en direkte videotale til Sektionen for Større Jordbrugs årsmøde i Middelfart.

Savner briterne

»Vi mangler briterne som allieret i den kamp. Men heldigvis: Når jeg lytter til mine kolleger hernede, kan jeg høre, at der er stemning for, at vi skal ikke ned ad den vej!,« sagde Esben Lunde Larsen i den 16 minutter lange tale, der blev sendt direkte fra Bruxelles, hvor Esben Lunde Larsen netop nu er til rådsmøde.

»Det er latest news herfra,« sagde ministeren.

EU’s landbrugskommissær Phil Hogan har bl.a. foreslået, at de enkelte EU-lande fremover skal kunne skræddersy deres egne modeller til administration af landbrugsstøtten.

Et forslag, som Landbrug & Fødevarer er bekymret for, kan skabe konkurrenceforvridning og renationalisering.

Smågrise: Beregnet notering nærmer sig 300 kr.Svin 20. september · 14:23

»Ikke hviske«

Esben Lunde Larsen havde selv fra skærmen udsigt til mødesalen, og fik derfor rusket grundigt op i Landbrug & Fødevarers primærformandskab, der deltager på årsmødet.

»Lars Hvidtfeldt, du skal ikke sidde og hviske, mens jeg taler,« lød det pludselig fra det talende ministerhoved på skærmen.

Esben Lunde Larsen talte længe - mere end et kvarter, og kom bl.a. ind på vandområdeplanerne og den målrettede regulering.

»Jeg ser den målrettede regulering som motoren, og vandområdeplanerne, det er oktantallet. Nu har jeg brugt januar til at studere direktiver, for at se, hvad vi har at skrue på i den forbindelse,« sagde ministeren uden at uddybe.

Esben Lunde Larsen sluttede med at glæde sig over samarbejdet med Større Jordbrug.

»Hvis I skulle være i tvivl, så sætter jeg stor pris på det samarbejde, jeg har med sektionen,« sagde ministeren,

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu