Esben Lunde: Gyldent mål for antibiotikaforbrug inden for rækkevidde

Esben Lunde Larsen udtrykker glæde over, at landbruget har reduceret antibiotikaforbruget.

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) udtrykker i en skriftlig erklæring glæde over, at den årlige DANMAP-rapport viser, at det samlede forbrug af antibiotika til dyr er faldet i 2016 og dermed for tredje år i træk er i fald.

"Jeg synes, der er grund til at være tilfreds med, at det fortsat går den rigtige vej med at få nedbragt forbruget af antibiotika i landbruget", udtaler ministeren.

Økologer jubler: Nu må dyrlæger bryde medicinpakninger 13. december · 16:36

Målet om at nå en 15 procents reduktion i forbruget af antibiotika til svin i 2018 - svin er den største gruppe - ser ud til at nås, noterer ministeren.

"Faldet skyldes både en indsats fra landbrug og myndigheder, men det kræver et fortsat fokus, for at vi når målet om en 15 procent reduktion i antibiotikaforbruget til svin 2018. Lige nu ser det ud til, at reduktionsmålet nås, hvorved antibiotikaforbruget i svineproduktionen vil være faldet med ca. 30 pct. siden 2009. Men vi må ikke læne os tilbage, blot fordi resultaterne er positive", udtaler han.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu