Esben Lunde stiller op til debat på svineproducentmøde

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) er med, når Danske Svineproducenter sætter fokus på nye løsninger i branchen i tilknytning til Nutrifair-messen i Fredericia.

Danske Svineproducenter har på førstedagen af Nutrifair, onsdag, et aften-arrangement med deltagelse af blandt andre miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).

Ministeren går på mellem klokken 20 og 21.

"Efter et oplæg på en snes minutter får vi en god debat med ham om miljø, rammevilkår, dyrevelfærd med videre", fortæller Nicolaj Nørgaard, direktør i Danske Svineproducenter, i en pressemeddelelse.

Prognose: Intet overskud i 2018 16. januar · 07:24

Han glæder sig over, at ministeren gæster arrangementet, som gennem en håndfuld oplægsholdere sætter fokus på nye løsninger i branchen - og gør status på nogle af de tiltag, der allerede er sat i søen.
Nicolaj Nørgaard understreger, at arrangementet også har et socialt sigte:

"Ud over de faglige og politiske indslag er der middag samt underholdning ved Lars Hjortshøj, så der er lagt op til en fantastisk aften sammen med kolleger fra hele landet", siger han.

Om eftermiddagen afholder Danske Svineproducenter deres årlige generalforsamling, hvor der blandt andet skal vælges ny landsformand efter Henrik Mortensen. Her ventes omkring 250 medlemmer at deltage.

Tip os

Kommentarer

Nyhedsbrev

Forsiden lige nu