Et år efter udbruddet: Afrikansk svinepest har halveret Kinas sobestand

På et år har Kina mistet 50 procent af landets sobestand.

Da Kina tilbage i august 2018 for første gang rapporterede om et tilfælde med afrikansk svinepest i landets nordøstlige hjørne, var det nok de færreste, der havde fantasi til at forestille sig, at sygdomdsudbruddet kunne udrydde halvdelen af landets sobestand.

Men det er her et år senere ikke desto mindre tilfældet.

I hvert fald melder Edgar Wayne Johnson, stifter af det Beijing-baserede landbrugsservicefirma Enable Agricultural Technology Consulting, i en artikel fra pigprogress, at omkring 50 procent af Kinas søer er døde.

Han estimerer endvidere, at flere end halvdelen af de store sogårde i Shandong, der er blandt de kinesiske provinser med flest svin, for tiden står tomme.

Hans meldinger om sobestandens udvikling flugter med lignende meldinger fra producenter af vacciner, fodertilskud og genetik, der baserer deres vurderinger på baggrund af faldende salg.

Ifølge Pigprogress tror det kinesiske landbrugsministerium på svinepriser, der kan stige op til 70 procent i de kommende måneder.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle