Et gårdbiogas- anlæg kan være tjent hjem på fem år

Af Michael Kamstrup, adm. direktør og Allan Mikkelsen, senior projektleder, Dansk Energirådgivning

En tilbagebetalingstid på under fem år. Det er muligt, hvis man opfører et gårdbiogasanlæg, der forvandler gylle fra ejendommen og restprodukter i form af halm, frøgræshalm, græsafpudsning med videre til gas, varme og strøm.

»Hvis man er landmand og har et stort varmebehov for eksempel til svin eller kyllinger, så er tilbagebetalingstiden fem år eller mindre,« siger Michael Kamstrup Søndergaard og Allan Mikkelsen fra Dansk Energirådgivning, som har været rådgivere på en række gårdbiogasprojekter.

Simpel teknologi

Et gårdbiogasanlæg er simpelt. Man skal have et plansiloanlæg til at opbevare biomasse. Ud over restprodukter som halm og græs kan det i mindre omfang være majs dyrket til formålet. Men 1. generations-afgrøder må pt. kun udgøre 25 procent, og dette tal falder til 12 procent i 2018.

»Derfor baserer vi det typisk på halmprodukter,« siger Allan Mikkelsen.

Ud over plansiloen skal man have et »indmadningssystem,« som bearbejder og blander de faste biomasser med gyllen, inden de ledes til reaktoren – en tank, hvor bakterier laver tørstof i gylle og biomasse om til metangas.

Gassen kan så opgraderes til bionaturgas, eller bruges i en motor der kan lave strøm af gassen. Motoren producerer ud over strøm også varme, som man kan udnytte til opvarmning af stalde og bygninger.

»For at sikre en stabil drift af et biogasanlæg er det vigtigt at fodre anlægget ensartet hver dag. Derfor er det vigtigt med en plansilo til opbevaring af ’madpakken’,« tilføjer Allan Mikkelsen.

Kræver tilladelser

Afhængigt af anlæggets størrelse er der forskellige krav til myndighedsbehandling. Hvis anlægget håndterer op til maksimalt 100 ton biomasse i døgnet, og min. 75 procent kommer fra egen produktion, så kan man typisk nøjes med en VVM-screning samt miljø- og landzonetilladelse af biogasanlægget. Et sådant anlæg kan typisk levere 1,5 – 2,5 mio. kubikmeter gas årligt, og investeringen vil udgøre et sted mellem 20 og 40 mio. kr. alt efter, om der skal etableres opgraderingsanlæg, motoranlæg eller blot leveres gas til f.eks. en nærliggende industri eller fjernvarmeværk.

Med mindre anlæg, der håndterer op til 30 ton biomasse i døgnet, kan man ofte nøjes med en anmeldelse og en landzonetilladelse. Der behøves ingen VVM-vurdering.

Et 30 ton anlæg koster typisk 5-10 mio. kr. i investering.

Hvis man har en stor gasproduktion og ikke selv kan bruge den, er det muligt at sælge gassen.

Det kan være, at der er et fjernvarmeværk eller en virksomhed, der vil købe. Man kan også opgradere gassen og sælge den til naturgasnettet

»Vi strikker løsninger sammen, der passer i den specifikke situation, når vi rådgiver,« siger Allan Mikkelsen.

Salg til naturgasnettet vil kræve en investering i et opgraderingsanlæg, så bionaturgassen bliver lige så energirig som naturgassen. Til gengæld skal man ikke passe et anlæg, der producerer strøm og varme. Skal man investere i opgradering, vil det typisk være en ide at være to ejendomme, der samarbejder om et anlæg. Et anlæg af den størrelse koster i omegnen af 15 mio. kr.

Økonomien er incitamentet

For at komme i gang skal mange ting falde på plads. Derfor går der typisk et halvt år, fra man begynder at snakke med energirådgiveren, til byggeriet går i gang.

»Man skal finde ud af, hvilken type anlæg man ønsker, og om man skal samarbejde med et energiselskab, nærliggende virksomheder eller naboer. Derudover skal der søges de rigtige tilskud og tilladelser, og derudover skal finansieringen naturligvis også på plads. En del af tiden går med sagsbehandlingstid til VVM-screening, landzonetilladelse og eventuel miljøgodkendelse,« siger Allan Mikkelsen.

Selve byggeriet vil tage et halvt års tid.