EU-analyse: Mælkeproduktionen vil fortsat vokse i 2021

Ydelsen hos de europæiske køer vil fortsætte med at stige, vurderer Europa-Kommisionen.

Der er ingen udsigt til, at den europæiske mælkepulje skrumper i 2021.

Det vurderer Europa-Kommisionen i sin nyeste analyse af landbrugsproduktionen i 2020 og 2021.

Hvis analytikerne i EU får ret, vil der i 2020 blive indvejet 1,4 procent mere mælk end i 2019. Og fremdriften fortsætter i 2021, hvor der forventes yderligere 0,8 procent mere europæisk mælk.

Fremdriften kommer primært af en stigende ydelse. Analytikerne sætter denne til +1,6 procent om året i både 2020 og 2021. Selvom antallet af malkekøer forventes at falde, vil ydelsesfremgangen overgå de udsattes køers produktion.

Hvad der nok er vigtigst for mælkeproducenterne - prisen på mælken - så forventer EuropaKommisionen uændrede mælkepriser i 2021. Vurderingen begrundes med et positivt og hurtigere end ventet opsving i priserne efter forårets nedgang som følge af covid-19.

Kommisionen forudser større europæisk eksport af mælkepulver og smør, men et lavere salg af drikkemælk. Sidstnævnte kan dog påvirkes, hvis der atter kommer gang i foodservice og takeaway i 2021, melder kommisionen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle