Af Christina Ahlefeldt-Laurvig, formand for Sektionen for Større Jordbrug.
Vi står foran en ny CAP-reform, som nok er noget forsinket i forhold til 2020 på grund af Brexit med videre, men så meget desto bedre tid til at få sammensat budgettet fornuftigt.
For der er behov for at tænke og ikke mindst agere på en ny måde og ikke bare fordele midlerne som altid.
Samfundet sætter i stigende grad krav til den måde, som vi landmænd producerer fødevarer på, og vi er for længst forbi en ren støtte til opretholdelse af produktion af korn, smør og flæsk.
Vi er nu der, hvor midlerne fra EU i høj grad må betragtes som kompensation for opfyldelse af en række grønne krav i forbindelse med landbrugsproduktion frem for støttemidler. Og at tænke videre ad den vej er interessant, for i min optik skal vores produktionsvilkår alligevel bøje sig endnu længere mod samfundsinteresserne i fremtiden, end vi gør i dag.
Hvis vi skal opretholde landbrugsproduktion i Danmark, skal vi bevæge os og gøre mere på dagsordner som biodiversitet, miljø og selvfølgelig klima, og i den nye CAP-reform har vi mulighed for at tilskynde til en sådan udvikling.
Med de kommende såkaldte eco-schemes, der indgår i Kommissionens udspil til en ny CAP-reform, har man muligheden for at belønne de bedrifter, som går videre og bidrager til biodiversiteten i planteproduktionen eller eksempelvis en klimavenlig fødevareproduktion.
Vi har i alt for lang tid anvendt EUs landbrugsbudget til at fastholde produktionsformer, som ender med at blive uhensigtsmæssige på mange måder, ikke mindst miljømæssigt. Men med de nye eco-schemes har vi fået et værktøj til at belønne de landmænd, som står tidligt op om morgenen, og som tager initiativ til at imødekomme de samfundskrav, der venter lige om hjørnet.
Vi skal belønne frontrunners og alle dem, der vil integrere en ekstra indsats for naturen og miljøet på deres ejendom, i stedet for at fordele EU-betalingerne fladt ud med hensyntagen til de historiske rettigheder og produktionsforhold.
Hvis det stod til mig, skulle alle betalinger fra EU gå til at gøre produktionen grønnere på en effektiv måde, så den producent, der byder ind med mange grønne tiltag, kompenseres herefter, og den producent, som alene opfylder basiskrav, alene modtager basis-kompensation.
På den måde bliver det aktivitetsniveauet på ejendommen, der bliver afgørende. Det er udspillet fra Sektionen for Større Jordbrug. Vi ønsker en fordeling af midler, der bidrager effektivt til den grønne dagsorden, og ikke en fordelingsmodel, hvor man forfordeler på baggrund af bedriftsstørrelse eller andre vilkårlige forhold. Med andre ord skal vi belønne ud fra, hvad man leverer, og ikke ud fra, hvem man er.
Det er afgørende, at vi får landbrugspolitikken til at virke, så vi trækker erhvervet op og ikke fastholder strukturer og produktionsformer, som ikke er forenelige med samfundets krav.
