EU-Kommissær: Op til medlemslandene, om de vil teste for corona ved grænsen

Det er op til EUs medlemslande, om de enkelte lande vil teste for corona ved grænserne.

Mens corona-krisen står på, kan det ramme landbruget hårdt, hvis østeuropæiske sæsonarbejdere ikke kan bevæge sig gennem Europa og nå frem til deres arbejdspladser.

Derfor har EU-Kommissionen for nylig klassificeret sæsonarbejdere, som kritisk vigtige medarbejdere, der skal kunne passere grænser.

Herhjemme har Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti dog kritiseret, at sæsonarbejdere kan rejse gennem lande og på den måde være en smitterisiko.

Landbrug & Fødevarers Martin Merrild har appelleret til, at EU i fællesskab laver regler, og at der kan laves et testsystem ved grænsen.

Fra EUs side har man dog ikke tænkt sig at lave fælles regler om at lave corona-tests af sæsonarbejdere ved grænserne. 

Det fortæller landbrugskommissær Janusz Wojciechowski til landbrugsavisen.dk på Twitter.

"Test ved grænsen (eller ikke) er en kompentence og beslutning, der ligger hos medlemslandene", lyder det fra kommissæren.

Emneord

coronavirus

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle