Det er ambitionen at mobilisere 100 milliarder euro til en overgangspulje, siger Ursula von der Leyen.
100 milliarder euro skal mobiliseres, så Europa kan vise vejen i den grønne omstilling.
Det overordnede mål er senest i 2050 at blive verdens første klimaneutrale kontinent.
EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, præsenterer onsdag skitsen til den store klima- og miljøaftale for EU: Den Europæiske Grønne Aftale, også kaldet New Green Deal, som regeringer over hele Europa har ventet på.
Det har de, fordi den får stor betydning for, hvordan man skal indrette sig i de kommende år for at nå målet om klimaneutralitet.
Ursula von der Leyen erkender, at man har en køreplan, men at den er ikke beskrevet i alle detaljer.
"Vi har ikke alle svarene. Men dette er Europas "man on the moon moment" (menneske på månen-øjeblik, red.)", siger von der Leyen på et kort pressemøde, inden hun fremlægger planen i EU-Parlamentet.
For at lovfæste den politiske ambition vil EU-Kommissionen inden for 100 dage (altså formentlig i marts 2020) præsentere sit første bud på en egentlig "europæisk klimalov".
Alle skal med
Kommissionsformanden understreger, at en succesfuld implementering vil kræve, at der findes en måde at hjælpe de lande, som er mest udfordret i forhold til at nå målene.
Det er primært lande i Østeuropa. Flere af dem har indtil videre blokeret målet om klimaneutralitet, når stats- og regeringscheferne har været samlet i løbet af det seneste år.
"Denne aftale kommer aldrig til at virke, hvis den ikke fungerer for alle", siger von der Leyen.
Det er ambitionen, siger von der Leyen, at mobilisere 100 milliarder euro til en overgangspulje, der skal hjælpe alle medlemslande til at nå målene.
Der er EU-topmøde torsdag og fredag i Bruxelles. Her skal stats- og regeringscheferne igen tage stilling til 2050-målet.
Den Europæiske Grønne Aftale kommer til at få stor betydning for alle økonomiske sektorer, men særligt transport, energi, landbrug, byggesektoren og industrier som stål, cement, tekstil og kemi.
Det handler aftalen om
Selvom det stadig mere er en skitse end en engentlig handlingsplan, indeholder køreplanen omkring 50 forskellige forslag, som skal sikre, at målet om klimaneutralitet nås.
Blandt andet indeholder listen et forslag om at, at EU allerede i 2030 mindst skal have halveret sin udledning. Derudover foreslår EU-kommissionen at indføre en CO2-told, der gør varer dyrere, hvis de ikke er bæredygtigt produceret.
Derudover skal landbrugsstøtten også øremærkes, så 40 procent skal gå til klimainitiativer.
Derudover vil Kommissionen desuden fremlægge en biodiversitetsstrategi for 2030.
