EU-ministre vil undgå landbrugskrise og mangel på høst-arbejdere

På grund af de lukkede grænser i Europa er en stor bekymring for landbruget, hvem der skal plukke jordbær eller æbler, når mange sæsonarbejdere ikke kan nå frem. EU-ministre kigger på fælles løsning.

EU's landbrugsministre er bekymrede for høsten rundt om i Europa med udsigten til at mange tusind sæsonarbejdere ikke kan nå frem på grund af de corona-lukkede grænser.

Det gav ministrene udtryk for på et uformelt videomøde for EU’s fødevareministre onsdag. Det skriver Altinget.

Ifølge den danske fødevareminister, Mogens Jensen (S), lovede EU-kommisionen på mødet, at der ville blive udstedt et sæt fælles retningslinjer i EU. Det skal til for at sikre arbejdskraftens fri bevægelighed - og at høsthjælpen når frem.

Hos Landbrug & Fødevarer oplever de endnu ikke store problemer.

"Vi løser udfordringerne, så godt vi kan, inden for Danmarks grænser. Men der er områder, hvor vi er magtesløse. Hvis en sæsonarbejder fra Rumænien skal til Danmark, risikerer han at blive stoppet ved den ungarske grænse. Og Polen har indført 14 dages karantæne for alle, der krydser den polske grænse, efter at de har været i Danmark", siger områdedirektør for Erhvervspolitik Anders Martin Klöcker til Altinget.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle