EU opjusterer sit mål for CO2-udledning inden 2030 markant

EU opjusterer sit mål om at reducere CO2-udledningen inden 2030 fra 40 til mindst 55 procent, skriver dpa.

EU-forhandlere har indgået en aftale om nye klimamål. 

Det oplyser embedsmænd fra Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd i en erklæring tidligt onsdag morgen.

Parlamentarikere og medlemslande er således blevet enige om at reducere CO2-udledningen med mindst 55 procent inden 2030.

Det er en markant forskel fra det nuværende mål, der lyder på en reduktion på 40 procent sammenlignet med 1990-niveauet.

Aftalen mellem repræsentanter for de 27 medlemslande, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen er kommet i stand efter månedlange, frugtesløse forhandlinger bag lukkede døre.

"Dette er et skelsættende øjeblik for EU og et stærkt signal til verden: Vores engagement i et klimaneutralt EU vil styre vores politikker de næste 30 år", skriver EU's klimakommissær, Frans Timmermans, på Twitter. 

/ritzau/dpa
 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle