EU-parlamentariker revser regeringen: Minkavlere har kun fået varm luft

EU-parlamentariker Asger Christensen vil have regeringen til at tage ansvar for sine beslutninger i forhold til nedlukningen af minkbranchen. Han mener, det er for dårligt at minkavlerne ikke har fået nogle penge endnu.

Siden 19. november har landets minkavlere ventet på at på at få penge for det arbejde de gjorde i forbindelse med aflivningen af deres mink på regeringens ordre.

Det eneste minkavlere har fået indtil videre, tempobonus eller ej, er varm luft, mener EU- parlamentariker Asger Christensen i et debatindlæg som landbrugsavisen.dk har fået tilsendt. 

"Efter flere uger fortvivler flere avlere stadig, fordi de fortsat mangler kompensation for at have mistet deres levebrød", skriver Asger Christensen og fortsætter: 

"Selv minkavlere, der dræbte mink i dagevis for at gøre sig fortjent til regeringens tempobonus, må stadig se langt efter kompensationen. Tempobonussen skulle give ekstra penge til avlere, som dræbte deres mink inden 19. november. Men her efter syv uger er der ikke udsigt til afklaring – eller udbetaling".

Asger Christenen mener, at regeringen forudsigeligt prøver at lægge skylden for at sylte avlerne over på Venstre.

"Sandheden er imidlertid, at jeg og mine partikolleger kæmper for at sikre en ordentlig kompensation til danske minkavlere - og vi accepterer ikke mindre. Derfor venter vi på Mette Frederiksen og hendes ministre. Vi venter på, at de snart leverer, hvad de har lovet", siger han.. 

Han påpeger, at der ikke en er gang frigivet en dato for, hvornår avlerne kan forvente at få den bonus, de blev sat i udsigt. 

Ligeledes kan minkavlerne fortsat kun drømme om den generelle kompensation for ekspropriation af et helt erhverv. Normalt ville avlerne have fået et acontobeløb for årets produktion i november af Kopenhagen Fur. 

"Ærlig talt er det for dårligt, at regeringen slet ikke tager ansvar for sine beslutninger. Efter et decideret forfærdeligt forløb, hvor avlere har levet i frygt samt usikkerhed grundet modsatrettede udmeldinger og muligvis ulovlige ordre, fortjener minkavlerne og deres familier en endelig afslutning på skandalen" slutter han.

Emneord

coronavirus mink

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle