Europæisk storbank: Mælkeprisen forbliver stabil resten af året

Europæiske mælkeproducenter kan forvente en fortsat stabil mælkepris, forudser Rabobank.

I Danmark har mælkeprisen været stabil siden nytår, og tror man på analytikerne i den europæiske storbank, Rabobank, taler meget for, at mælkeprisen ikke rykker sig resten af året.

Det skriver Rabobank i sin kvartalsrapport for mælkeproduktion.

Når mælkeprisen ikke forventes at ændre sig ’signifikant’, som banken formulerer det, skyldes det et marked i fortsat balance.

Forbrugernes appetit efter europæisk mælk er fortsat stabil og det samme gælder mælkeindvejningen.

Store toneangivende lande som Tyskland, Frankrig og Holland har mindsket deres mælkeindvejning med 0,5-2,7 pct. i første halvår af 2019 som følge af tørken i 2018 samt også tørke denne sommer. Der har simpelthen været for lidt grovfoder til rådighed, og det vil der fortsat være frem mod vækstsæsonen 2020, vurderer Rabobank.

Med mindre foderbeholdninger har de tyske og hollandske producenter været presset til indkøb af dyrere suppleringsfoder, og det har bremset lysten til at producere mere mælk.

Producenterne i Irland, Storbritanien og Polen har til gengæld øget mælkemængden, men den samlede EU-indvejning er kun øget 0,4 pct. i første halvår og Rabobank forventer for året som helhed en fremgang på 0,6 pct.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle