Europas mælkepriser steg i både august og september

Mælkepriserne i EU har været stigende henover sommeren.

Det er ganske vist små skridt, men det er i fremadgående retning.

Sådan kan man konkludere om mælkepriserne i EU's medlemslande de seneste måneder. Siden juni har priserne været i stigning.

EuropaKommisionens løbende opgørelse viser en stigning fra juli til august på 0,6 procent og fra august til september (foreløbige tal) på 1,2 procent.

Således blev et kg europæisk mælk afregnet med 2,46 kroner i august og de foreløbige afregningstal for september viser en gennemsnitspris på 2,49 kroner pr. kg.

Til trods for stigningerne var prisen i august 2,9 procent lavere end i samme måned sidste år.

Den største mælkeprisstigning sammenlignet med august 2019 er registreret i Irland med en forøgelse af afregningen på 6,1 procent.

Det største fald har italienerne indkasseret, hvor mælkeprisen i august lå 12,7 procent lavere end samme måned sidste år.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle