Efter flere år med stigende indvejning af mælk faldt produktionen i første halvår i EU's medlemslande.
Der er et vigende udbud af mælk og en stigende efterspørgsel. Ikke blot i Danmark, ikke blot i EU men på globalt plan.
Den udtalelse er efterhånden brugt flere gange af mejeribosser, når de har skullet begrunde, hvorfor mælkepriserne gang på gang er steget.
Og nu viser en opgørelse fra EuropaKommisionen, hvordan indvejningen af mælk er faldet i årets første seks måneder. Her er der samlet set indvejet 661 millioner kilo mælk mindre i EU's medlemslande sammenlignet med samme periode sidste år.
Det er især bemærkelsesværdigt, at de store mælkenationer som Frankrig og Tyskland går mærkbart tilbage. For Tyskland er der tale om en reduktion på cirka 240 millioner kilo. For Frankrig er reduktionen 170 millioner kilo. I Italien er der indvejet 160 millioner færre kilo mælk, imens de hollandske mælkeproducenter har leveret 100 millioner kilo mælk mindre.
For lande som Danmark og Irland er der tale om nogenlunde uændret mælkeindvejning. I Danmark er der i årets første seks måneder indvejet 0,5 procent mere mælk end i de tilsvarende måneder sidste år. Målt i kilo svarer det til en øget indvejning på 13 millioner kilo. Juni blev en af de måneder, der trak op, idet indvejningen her lå 0,4 procent over niveauet i 2021.
Der er også EU-lande, der øger indvejningen. I flere lande er det marginalt mere mælk, men Polen har løftet sin indvejning med 120 millioner kilo mælk i løbet af årets første seks måneder.
