Eva Kjer: Rigtig glad for opbakningen fra chefen

Miljø- og fødevareministeren udtrykker glæde over, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke har valgt at vælte hende i dag.

"Den er jeg rigtig glad for. Det er dejligt at have en chef, der bakker en op og kan se, at jeg leverer resultater," siger hun til journalister fra TV2 og DR, da hun forlader et samråd om det påståede forlig med Bæredygtigt Landbrug om vandløbsvedligehold.

Samrådet blev ganske kort.

På samrådet forklarede Eva Kjer Hansen, at hun havde svært ved at forstå kritikken af, at hendes departement har ført en dialog. Hun siger, at det var formålsløst, at Bæredygtigt Landbrug førte trussel om retssag mod staten ud i livet, hvis regeringens nye tiltag - heriblandt et hyrdebrev til kommunerne - var nok i organisationens øjne.

"Det er ikke en hemmelighed, at jeg håbede, at dette arbejde kunne føre til, at vi kunne lukke den gamle sag og se fremad, men mailudvekslingen om kommissoriet har ikke ført til forlig," siger ministeren, der kalder Bæredygtigt Landbrug for en stor stemme, når det gælder debatten om vandløb.

"Jeg må ærligt indrømme, at jeg har svært ved at forstå kritikken af, at jeg har passet mit arbejde og lyttet til borgere og organisationer," siger ministeren.

"Hvis Bæredygtigt Landbrug skulle foreslå noget, som jeg er 100 procent enig i, så vil jeg ikke tøve med at bruge deres input," sager hun videre.

Efter hendes forklaring opstod forvirring, fordi Socialdemokraterne valgte at afbryde samrådet uden at stille opfølgende spørgsmål.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle