Ewers om Kina-konkurs: Vi var oppe imod en højere magt

Hans Otto Ewers har for første gang kommenteret på konkursen i Scandinavian Farms.

Det var ikke en forkert beslutning, at grovvarevirksomheden Brdr. Ewers valgte at investere i Scandinavian Farms, som drev store grisebesætninger i Kina.

Virksomheden gik konkurs i forrige måned efter store økonomiske problemer. 

Men direktør og ejer af Brdr. Ewers Hans Otto Ewers mener, at grovvareselskabet gjorde det rigtige i sin tid, da selskabet gik ind som investor.

Det skriver Effektivt Landbrug.

For ideen med at gå ind i et land med 1,3 milliarder mennesker, som spiser mest grisekød i verden og som samtidig er mindst effektive, var god.

Projektet startede med 500 søer men endte på 15.000 søer og 450.000 slagtegrise.

Hver en krone, der blev tjent, blev investeret igen, og samtidig blev der lagt til.

Men så kom corona, og samtidig hærgede Afrikansk Svinepest i landet. 

- Vi må bare sige, at vi var oppe imod en højere magt, og Kina har ændret sig meget politisk og mentalt. Det er ikke nemt at være udlænding i Kina. Masser af europæisk og udenlandske investorer trækker sig ud af Kina. Og det er det, vi er blevet ramt af, ved siden af alle de her sygdomme, sagde Hans Otto Ewers ved et indlæg på generalforsamlingen ved Landboforeningen Kronjylland ifølge Effektivt Landbrug.

Selskabet er stiftet af blandt andre brødrene bag grovvareselskabet Brdr. Ewers, Hans Otto og Claus Ewers, landbrugsinvestoren Henrik Hougaard, IFU, og Danish Agribusiness Fund i 2012. 

Kun den kinesiske del er konkurs. Det danske selskab er under rekonstruktion.

/brahe
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle