En forkert oversættelse af vandrammedirektivet betyder at Miljø- og Naturstyrelsen måler pesticidindhold forkerte steder og overvurderer grundvandets indhold af pesticider.
Når Natur- og Miljøstyrelsen måler grundvandets indhold af pesticider og nitrat, holder de sig ikke til den definition af grundvand, som Vandrammedirektivet fra EU foreskriver. Ifølge Claus Hansen, der er biolog og tidligere har været ansat 31 år i Miljøministeriet kan fejlen betyde, at der måles pesticider flere steder, end hvis man holdt sig til vandrammedirektivets ord. Det skriver Maskinbladet.
Forkert beslutningsgrundlag
Når man måler forkert, får politikerne også et forkert grundlag at træffe beslutninger på, påpeger han.
Ifølge Vandrammedirektivet fra EU er grundvand det vand, der ligger i jordens vandmættede zone.
Miljøministeriet har i den danske oversættelse betegnet grundvand som alle former for vand under jordoverfladen i mættede zoner og i direkte kontakt med jordoverfladen eller undergrunden.
Det vil sige, at man også anser vand i højere liggende jordlag som grundvand i Danmark. Claus Hansen peger på, at når man måler i de højereliggende jordlag vil der være større sandsynlighed for at finde pesticidrester og nitrat, end hvis man måler i den zone, som Vandrammedirektivet omtaler. Med andre ord overdriver de danske målinger forekomsten af pesticider i grundvand og giver et fortegnet billede. Det mener han vildleder både danskerne og Folketinget.
Vil ikke rette fejlen
Claus Hansen forsøgte for godt ti år uden held at gøre opmærksom på oversættelsesfejlen og modvirke fejlen både i Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen.
Han mener også, at Rigsrevisionen lige som alle andre er blevet vildledt, da de gennemgik pesticidområdet for nogle år siden.
Ifølge Claus Hansen er fejlmålingerne med til at skabe et betændt klima om pesticider
»Så betændt, at vi jo for et par år siden så, at Ida Auken nærmest lovede, at hvis hun fik magten, så ville hun forbyde bentazon på basis af grundvandsmonitoreringen,« siger han til Maskinbladet.
