Få overblikket på fem minutter: Her rammer Minkkommissionens hårde kritik

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Grundlæggende utrykte rapporten en ubønhørlig kritik af hele forløbet om aflivningen af alle mink, der blev meldt ud, uden at der var styr på lovhjemlen.

Godt et års arbejde i granskningskommissionen, der har undersøgt forløbet om aflivningen af alle mink, kulminerede torsdag 30. juni 2020.

Her afleverede formand for kommissionen, Michael Kistrup, og de øvrige kommissionsmedlemmer Minkkommissionens digre værk af en beretning på flere tusinde sider og i ni bind.

Hele beretningen kan du finde her på Folketingets hjemmeside.

Grundlæggende utrykte rapporten en ubønhørlig kritik af hele forløbet om aflivningen af alle mink, der blev meldt ud, uden at der var styr på lovhjemlen.

Men hvad konkluderede den? Og hvilke centrale personer fik kritik? Hå overblikket her.

Tre hovedkonklusioner

Statsministeren vildledte: Statsminister Mette Frederiksens og flere andre ministres udmelding om aflivning af alle mink på pressemødet 4. november 2020 var "groft vildledende". Kommissionen lægger vægt på, dels at beslutningen var meget vidtgående, dels på beslutningens økonomiske og samfundsmæssige implikationer. Kommissionen påpeger også, at det er forståeligt, hvis udmeldingerne på pressemødet blev opfattet som et påbud om, at alle mink - inklusive avlsdyr - skulle aflives.
Statsministeriet forcerede processen: Statsministeriet indtog en overordnet og styrende rolle "i den forcerede proces", som ledte frem til pressemødet 4. november 2020. Kommissionen påpeger også, at Miljø- og Fødevareministeriet blev trængt i baggrunden. Kommissionen skriver, at Sundhedsministeriet og Justitsministeriet på daværende tidspunkt havde en kendt samarbejdsform i forhold til covid-19 – og at forløbet bar præg af, at Miljø- og Fødevareministeriet "ikke var genstand for særlig interesse, uanset at mink og aflivning af mink henhørte under Miljø- og Fødevareministeriets ressort".
Det var klart ulovligt: Granskningskommissionen slår fast, at »det var klart«, at der ikke var lovhjemmel til at aflive alle mink i landet, da statsminister Mette Frederiksen meldte beslutning ud på pressemødet 4. november. Der var heller ikke lovhjemmel til at udbetale tempobonus. Statsministeriets advokater forsøgte ellers undervejs i granskningsforløbet at argumentere for, at Lov om hold af dyr kunne tolkes på en sådan måde, at der rent faktisk var lovhjemmel. En lang række eksperter har dog løbende givet udtryk for det modsatte synspunkt.

HÅRD KRITIK AF NAVNGIVNE MINISTRE OG EMBEDSMÆND - HER seks af dem:

Mette Frederiksen

Statsminister Mette Frederiksens (S) udmelding på pressemødet 4. november 2020, hvor det blev bekendtgjort, at alle mink skulle aflives, var ifølge granskningskommissionen "groft vildledende", netop fordi der ikke var lovhjemmel.

Kommissionen fastslår imidlertid også, at Mette Frederiksen ikke kendte til den manglende hjemmel, da hun formidlede beslutningen. Kommissionen har ikke foretaget en vurdering af, om der foreligger såkaldt grov uagtsomhed.

Mette Frederiksen har ifølge beretningen heller ikke afgivet urigtige oplysninger til Folketinget om, hvornår hun blev bekendt med den manglende hjemmel, fastslår rapporten. Hun har hele tiden sagt, at hun først blev bekendt med spørgsmålet om det manglende lovgrundlag søndag 8. november 2020.

I beretningen understreges det også, at kommissionen alene har foretaget en bevisvurdering af Mette Frederiksen, fordi kommissionen ikke kan foretage en retlig vurdering til belysning af spørgsmål om ministres ansvar.

Barbara Bertelsen

Departementschef i Statsministeriet Barbara Bertelsen har ifølge kommissionen begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for en disciplinærsag på grund af hendes "medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet 4. november 2020".

Barbara Bertelsen var ifølge kommissionen bekendt med, at der var tale om en beslutning af meget vidtgående og intensiv karakter og uden fortilfælde, da den blev truffet på KU-mødet aftenen før pressemødet.

Det skete ifølge kommissionen i en forceret proces, som hun selv havde tilrettelagt. Barbara Bertelsen var også bekendt med, at Miljø- og Fødevareministeriet i nogen grad var koblet af.

Kommissionen fastslår endvidere, at Barbara Bertelsen som departementschef i Statsministeriet gerne må gå op i de sager, som departementschefen finder vigtige eller alvorlige. Men den konkluderer også, at det samtidig må være klart, at der følger et ansvar med.

Mogens Jensen

Stik imod, hvad daværende miljø- og fødevareminister Mogens Jensen (S) selv har forklaret, slår kommissionen fast, at han allerede den onsdag 5. november 2020 fik en viden, som gjorde, at han måtte indse, at hans – og også statsministerens – udmeldinger på pressemødet 4. november 2020 var groft vildledende.

Kommissionen noterer sig, at Mogens Jensen ikke delte oplysningen om manglende hjemmel med nogen, eksempelvis statsministeren. Hun gentog budskabet om aflivning af alle mink på et nyt pressemøde 5. november 2020 kl. 18.30.

Kommissionen noterer sig også, at Mogens Jensen ikke tog skridt til at berigtige den vildfarelse, som minkavlere og offentligheden var blevet efterladt i. Kommissionen finder, at han havde flere anledninger til at gøre det, blandt andet da han deltog på et pressemøde 7. november 2020.

Derudover fastslår kommissionen, at Mogens Jensen under et samråd i miljø- og fødevareudvalget 11. november 2020 afgav urigtige oplysninger.

Henrik Studsgaard

Daværende departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, har ifølge kommissionen begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for en disciplinærsag.

Departementschefen havde ifølge kommissionen en pligt til at sikre sig, at hjemmel til aflivning af alle mink og til udbetaling af tempobonus var blevet undersøgt og bekræftet i Miljø- og Fødevareministeriet som ressortministerium.

Derfor er det ifølge kommisionen kritisabelt, at Henrik Studsgaard ikke i tiden frem til udmeldingen af den meget »vidtgående og intensive beslutning« til minkavlere og offentligheden delte Miljø- og Fødevareministeriets og Fødevarestyrelsens vurdering af spørgsmålene om lovgrundlag.

På den måde kunne han have sikret, at der ikke på pressemødet skete vildledning eller ulovlig instruktion. Det er også kritisabelt, skriver kommissionen, at han ikke handlede, da han fik genopfrisket Fødevarestyrelsens vurdering af hjemmelsspørgsmålet 5. november 2020.

Johan Kristian Legarth

Der er ifølge kommissionen grundlag for en disciplinærsag mod Justitsministeriets departementschef, Johan Kristian Legarth. Det var Johan Legarths ministerium, der af Barbara Bertelsen blev bedt om at samle sagsmaterialet forud for mødet i regeringens koordinationsudvalg. Derfor kom han til at spille en meget central rolle.

I løbet af afhøringsforløbet har der hersket en del tvivl om, hvornår Johan Kristian Legarth faktisk kendte til den manglende lovhjemmel - og det kan kommissionen heller ikke afgøre præcist.

Alligevel – blandt andet fordi hans ministerium tog teten på sagen, og fordi han måtte være klar over, at Miljø- og Fødevareministeriet i et vist omfang blev koblet af sagen – burde han efter kommissionens opfattelse selv have rejst spørgsmålet om hjemmel med henblik på at sikre, at der var fornøden lovhjemmel.

Det burde han allerede have gjort før statsministerens pressemøde 4. november 2020.

Thorkild Fogde

I løbet af afhøringsforløbet har der hersket en del tvivl om, hvornår Johan Kristian Legarth faktisk kendte til den manglende lovhjemmel - og det kan kommissionen heller ikke afgøre præcist. A

lligevel – blandt andet fordi hans ministerium tog teten på sagen, og fordi han måtte være klar over, at Miljø- og Fødevareministeriet i et vist omfang blev koblet af sagen – burde han efter kommissionens opfattelse selv have rejst spørgsmålet om hjemmel med henblik på at sikre, at der var fornøden lovhjemmel.

Det burde han allerede have gjort umiddelbart efter pressemøde 4. november 2020.