Betalt indhold af Powertis

Få solceller på marken - og dyrk stadig jorden

Ny teknik betyder, at du som landmand kan dyrke op til 90 procent af jorden og samtidig tjene penge på at leje den ud til solceller.

Selv om der er rift om arealer til solceller, er mange landmænd nødt til at sige nej – de kan simpelthen ikke undvære jorden til deres bedrift. Nu tilbyder den internationale solenergikoncern Powertis en løsning, så det meste af jorden fortsat kan dyrkes med både salgsafgrøder og græs. Man dyrker med andre ord både energi og afgrøder på den selvsamme mark.

”I stedet for at sætte solcellerne på lange, faste rækker øst-vest, hæver vi dem nogle meter fra jorden og monterer dem nord-syd på en såkaldt tracker, så de drejer efter solen”, fortæller Jørn Rosager, der er virksomhedens projektleder i Danmark.

” Det er en dyrere løsning, men til gengæld producerer vi 20-30 procent mere strøm, og arealet mellem trackerne kan fortsat bruges til landbrugsjord.  Afstanden mellem de enkelte rækker af solceller er mellem 10 og 16 meter, alt afhængigt af afgrøderne og grænserne for det installerede anlæg. Anlægget vil derfor normalt kun optage 5-10 % af det samlede areal, så en stor del af jorden fortsat kan anvendes til afgrødeproduktion”.

Plads til mejetærskeren

Soltec og søstervirksomheden Powertis, der står for at udforme og opstille anlæggene, søger i øjeblikket godkendelse af de første tre kommercielle projekter i Danmark. De tilrettelægges i samarbejde med landmanden, så det tilpasses hans dyrkningsform.

”I det projekt, der er længst fremme, har landmanden f.eks. ønsket så stor afstand mellem trackerne, at han kan køre med en 20 fods mejetærsker, og sådan bliver det. Det er klart, at vedvarende græs til slæt er meget optimalt, men i Tyskland er der projekter med både kartofler og grønsager mellem anlæggene. Korndyrkning er også en mulighed, specielt hvis man vælger afgrøder, der ikke kræver så mange sprøjtninger. Det er faktisk kun majs og andre meget høje afgrøder, vi må sige nej til. De skygger for solcellerne”.

sponsoreret powertis

Trackerne drejer solcellerne efter solen, og kan stilles, når landmanden har brug for at komme i marken med mejetærskeren.

15-25.000 kr. pr. Ha. i leje om året

Powertis lejer arealet af landmanden, sørger for alle ansøgninger og tilslutning til Energinet, projekterer anlægget og har hele den økonomiske risiko. Landmanden får en fast årlig leje på typisk mellem 15.000 og 25.000 kr. pr. hektar og kan som nævnt fortsat dyrke det meste af jorden.

”Vi indgår en 30-årig gensidig aftale, og betaler leje fra den dag, vi har fået myndighedernes tilladelse”, fortæller Jørn Rosager.

”Arealet skal være på minimum 50 hektar i et nogenlunde sammenhængende område og helst ikke alt for tæt på bymæssig bebyggelse”.

Godkendelse hos myndighederne varer et par år, og trods den politiske fokus på vedvarende energi er det langtfra alle projekter, der godkendes. Forundersøgelser koster typisk en halv til to mio. kr., der betales af Powertis.

Leverer til Risø og Foulum

Ud over de tre projekter, Powertis selv har i støbeskeen, har koncernen leveret trackere til DTUs testanlæg på Risø og samarbejder med Aarhus Universitet om et forsøg på Foulum. Forskerne har en klar forventning om at kunne producere markant mere strøm end på de traditionelle anlæg, både fordi anlægget roterer efter solen, og fordi panelerne har glas på begge sider og derfor bedre kan opfange diffus belysning. Foulum skal endvidere samarbejde med Powertis’ kommende projekt for ude i virkeligheden at blive klogere på, hvordan landbrug og energiproduktion spiller bedst sammen.

sponsoreret powertis

Soltec-koncernen står bag en række projekter. Alene anlæggene i Spanien, Italien og Brasilien sparer kloden for 9.000 tons CO2 om året

Satser på Danmark

Powertis er gået ind i Danmark med store ambitioner.

"Danmark er anerkendt som ledende i verden, når det handler om vedvarende energi, og er derfor strategisk vigtig for vores selskab”, siger Pablo Otín, administrerende direktør for Powertis. Han er overbevist om, at Powertis vil blive en af de største aktører på Agro-Trackere på det danske marked.

Soltec-koncernen har hovedsæde i Spanien og er verdens tredje største producent af sol-trackere. Siden sin etablering i 2004 har koncernen leveret anlæg med en samlet kapacitet på 8,6 GigaWatt. Anlæggene er placeret i Europa, Latinamerika og Mellemøsten.

For yderligere information, kontakt projektleder Jørn Rosager på mail denmark@powertis.com eller telefon: 70220206. Læs mere på www.powertis.com/da

Emneord

sponsoreret , Powertis , Soltec , solceller , bæredygtig løsning , solcelleprojekt

Forsiden lige nu