Få styr på søernes avls-indeks med nyt redskab

Danish Pig Genetics præsenterer Nucleus Management på Nutrifair.

Hos hjemmeavlere sikrer kendskab til søers aktuelle avlsindeks, at man kan udvælge de bedste søer til mødre for kommende generationer.

Derfor lancerer Danish Genetics nu Danish Genetics Nucleus Management (DGNM) til hjemmeavlere, der med dette værktøj kan rangere søer efter avlsindeks.

Med en DGNM-serviceaftale får man adgang til Danish Genetics database, hvor man kan se sine dyr, hente avlsrapporter, indtaste data og lave løbeplaner.

- Men det vigtigste er nok, at man kan se sine potentielle avlssøer rangeret efter avlsindeks, siger teknisk konsulent Ulla Gam Hansen, Danish Genetics.

Der beregnes nyt indeks på alle dyr hver uge, ligesom man får en oversigt over alle tilgængelige ks-orner i Danish Genetics regi.

Rådgivning

Med en DGNM-aftale kan man også trække på rådgivning fra teamet hos Danish Genetics i forhold til at udnytte de avlsmæssige data til at opnå størst mulig avlsfremgang.

- Alle DGNM-rådgivere er desuden certificerede, så brugerne er sikre på at få fuldt udbytte af rådgivningen, siger Ulla Gam Hansen.

På nøgletalsrapporten kan man sammenligne sig med andre besætninger og få overblik over mulige ks-orner.

På den måde sikrer man sig, at man får mest mulig avlsfremgang ud af sine avlsdyr.

Emneord

Nutrifair 2022

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle