Fåreavler: Jeg vil ikke satse hele puljen samme sted

I Skærbæk står grantræerne tætpakket rundt omkring, og svag dis svæver over den gamle bygning og marker.

Vi kommer en halv time for tidligt, men det generer ikke 55-årige Åse Kjær Svendsen. Kort tid efter trasker vi ud på de mudrede marker, hvor vi bliver hilst på af 1.451 får og lam.

Nøgleproduktet

Fåreavler Åse Kjær Svendsen er omhyggelig med at fortælle, hvilket slags lammekød, ’Hedelam - det er nam nam,’ sælger. For hende er det centralt at være tro mod sine produkter.

»Det er vigtigt at være ærlig om vores kød, for det handler meget om tillid. Er det spædlam, almindelige lam eller ældre dyr? Man skal hele tiden gøre sig umage,« fortæller Åse Kjær Svendsen.

Hun uddyber, at de laver ensartet kød, så kunderne lettere kan komme af med deres lam.

»Der er forskel i kødet afhængig af størrelse, race, foder og alder. Nøglen til vores produkt er, at vi slagter lam hver mandag året rundt og har en ensartet vare,« siger hun.

Penge i lam

Til fårene er der 57 hektar jord. Derudover er der 100 hektar ekstra om sommeren, der bliver græsset af.

Ifølge Åse Kjær Svendsen ser markedet for lam godt ud.

Flere danskere er nemlig blevet mere åbne for at spise lammekød, mener hun.

»Lam er blevet mere anerkendt, så der er en forretning på lam og helt klart en stigende afsætning,« siger Åse Kjær Svendsen.

»Men der kan ulven selvfølgelig spille en rolle, for der kommer flere og flere af dem.«

3 x vogterhunde

Snakken på ulve kommer naturligt, når du møder en fåreavler som Åse Kjær Svendsen. Ca. 100 gange har Hedelam fundet halvspiste får og lam - 13 gange viste DNA-prøver ulv.

De minder lidt om isbjørneunger, men Hedelams tre Maremma-hunde, Kirsten, Dan Jørgensen og Ida Auken, har de sidste tre år hjulpet til mod ulveangreb.

»Som hvalpe er der ikke særlig meget vogterhund over dem, men det ligger i deres blod,« forklarer Åse Kjær Svendsen.

Af og til dukker der stadig en ræv op - det tunge rovdyr har de ikke set noget til der, hvor hundene er.

»Ulven er fornuftig nok til at vide, om den bør tage kampen op, så jeg tror, vi er rimelig fredet i indhegningerne,« fortæller hun.

Ofte det billigste

Selvom Coop fortæller, at der er fremgang på lokal mad, vil Åse Kjær Svendsen ikke satse på ét område.

»Folk fra lokalområdet følger med stor interesse med i, hvad der foregår hos os, men det er ikke der, vi sælger,« siger hun.

I stedet føler hun sig tryg ved at have en bred kundekreds, der spreder sig lige fra flygtninge fra Røde Kors til Michelin-restauranter.

»Ofte går det ikke så nemt, som man tror, så det er dejligt at have en meget forskellig kundekreds i stedet for én type kunder eller samarbejdspartner.«

Hun håber, at et af familiens børn en dag overtager gården.

»Vi kunne vælge at skrue ned, men vi håber på at gå den modsatte vej, så den næste generation kan få et levebrød ud af det,« siger hun.

LandbrugsAvisens journalister, Aske og Victoria, er på Danmarkstur i de næste par uger og er på jagt efter lokale fødevarer. 

Stadig flere fødevarer sælger sig selv med, hvor de kommer fra. Men hvordan gør man lokale fødevarer til en god forretning, og hvad gør producenterne anderledes? Det er nogle af de spørgsmål de forsøger at få svar på. Læs mere i LandbrugsAvisen og hold øje med, hvor Aske og Victoria er i næste uge. Vi modtager gerne ideer til, hvor de skal dreje forbi.